Tegning af Ellen Valentin
Skovlukkegård på Vallebovej i Tolstrup ved Mern ejes af Dorte og Palle Tærsker.
I 1708 døde Prins Jørgen, der var søn af Frederik den 3. og gift med dronning Anne af England. Han havde ejet Vordingborg Slot og Vordingborg Gods og dermed også gårdene i Tolstrup, dog ikke nabogården, Vallebogård, der på det tidspunkt havde indkørsel over Skovlukkegårdens marker. Den hørte til Nysø Gods ved Præstø.
Vallebogården eksisterede allerede i 1375; men blev nedlagt i 1970, da Forsvaret etablerede øvelsesplads på Kulsbjerg. I 1708 lå de 9 gårde inde i Tolstrup by; men ikke Vallebogård og Eskebjerggård (det senere Adamsminde).
Skovlukkegård havde Nr. 1. i den gamle 1688- matrikel, og den lå i 1708 på hjørnet af Vallebovej og Skovhusevej. Fæsteren hed Rasmus Andersen. Han var fæster til 1729. I 1730-1762 var det Anders Olsen, der fæstede den. Det ser ud til, at Peder Andersen var hans søn. Han havde den til 1784, da Josef Jensen afløste ham som fæster. Denne indgik i 1792 hoverikontrakt med Lilliendal ligesom de øvrige Tolstrupbønder, 8 i alt, da der var nedlagt en øde gård i 1750. De vedtog ved den lejlighed, at byen skulle rebes d.v.s. opmåles og udskiftes. Det var dejligt, at de hver kunne få en 1/8 gård ekstra.
Efter Prins Jørgen var Vordingborg Gods Ryttergods under kongen. Ryttergodset blev solgt på auktion i 1774. Lillienskjold købte Lilliendal og dermed også Tolstrup. Han var ikke nem at takle for fæsterne i Tolstrup. De kunne faktisk ikke læse og skrive.
Først inddrog han en gård øst for Skovhusevej og sendte fæsteren ud på Braskeskoven (en del af overdrevet, som Lillienskjold skulle have opdyrket efter kongens plan.) Så tog han halvdelen af Eskebjerggården, flyttede den mod syd og lod skovridderen opdyrke overdrev der.
Han fandt senere ud af, at han godt kunne bruge den jord, der havde fået nr. 11, så han kunne sende Kulsbjerggården ud på overdrevet. I Stårby havde han overtaget en gård (Stårbymarken og Stårby Krog). Rasmus Stær på Stærgården måtte også ud på overdrevet (Tolstrup-Stensved Overdrev).
Skovlukkegård blev også sendt på overdrevet. Det var kun på det nærliggende Skovlukke, men alle steder var der en masse krat og sten, der skulle ryddes, der skulle sættes stengærder op om markerne, de 60 hoveridage skulle overholdes. Så fik de ellers udleveret en bunke tømmer til at bygge sig en gård af. I 1793 blev Josef Jensen afløst af Søren Nielsen og han gik i gang med rydningen på Skovlukket; men han opgav i 1805 og bliver husmand i Tolstrup i stedet for. Han fik i stedet ”Arnes” jord ved hulebækken. Niels Olsen var kommet godt i gang ude på Braskeskovgården.
På Skovlukkegård var der kommet ny fæster: Jacob Andersen fra Skallerup. Han var farbror til Niels Olsen, der stod bag Balle–Lars-mordet i Ugledige Han var gift med smedens datter fra Ø. Egesborg. I 1806 gik Jacob A. i gang med rydning af marken og opbygning af gården.
I 1812 var han klar til at betale afgift af gården, hvilket han havde været fritaget for, til han blev færdig. Han gik på aftægt i 1858, samme år som brodersønnen blev dømt i Ugledige. Sønnen Hans Jakobsen fortsatte lige til 1904. Han var arvefæster.
Så blev Skovlukkegård forpagtet ud til Niels Hansen, der havde været fattiggårdsbestyrer i Stårby. Han døde i 1914. Enken fortsatte til 1920 med sønnen Hans Hansen som bestyrer. Han overtog forpagtningen i 1920-1939; men overtog så hans kones fødehjem Skovbo i Ø. Egesborg.
Alfred Carlsen var forpagter fra 1939. I 1966 flyttede han ud på en lille ejendom på Kulsbjerg-området.
Inge og Bent Tærsker forpagtede Skovlukkegård i 1966. De fik døtrene Anne og Kirsten, og i 1982 købte de gården plus nabogården, Bøgeskovgård af Lilliendal.
I 2001 købte Dorte og Palle Tærsker Skovlukkegård. Samme år fik de sønnen Nicklas, og byggede stald til 300 årssøer med smågrise til 30 kg. Til gården hører nu 65 ha, som de driver, samt et par forpagtninger. I 2007 fik de datteren Frederikke.
Kilde: Vagn B. Nielsen har læst Lilliendals afgifts protokol og Holger Munks notater.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt.