Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Teglgård
Tegning af Ellen Valentin

Teglgård i Røstofte ved Mern ejes af Ebbe Udengaard. Den har matr. nr. 4. I den gamle 1688-matrikel havde den sandsynligvis gård nr. 5. I forbindelse med udskiftningen byttede gårdmændene i Røstofte jord nogen gange. Mere om det efterfølgende.

I 1719 ved Vordingborg Ryttergods’ start hedder fæsteren Peder Pedersen. På det tidspunkt hed gården Vestregård. Han dør i 1765 og enken Bodil Jacobsdatter bliver gift med Niels Olsen Phil, der oplever ryttergodsets salg i 1774 og opdeling i de 12 sydsjællandske godser. Røstofte bliver solgt til Lilliendal.

Da hoveriet bliver lagt i faste rammer i 1792, og fæsterne skriver under med deres forbogstaver på kontrakten, selv om de fleste ikke kan læse og skrive, er det Jørgen Rasmussen, der har overtaget Teglgård. Han er gift med Maren Nielsdatter. Det ser ud til, at hun er datter af naboen, der også hedder Niels Olsen.

Jørgen Rasmussen dør i 1804, og Maren flytter til Ø. Egesborg. Niels Pihls søn, Rasmus Nielsen, overtager Teglgård. Jørgen Rasmussens søn Niels Jørgensen overtager Vejsvinggård, da han bliver voksen.

Rasmus Nielsen er kun på Teglgården i 6 år, inden han i 1810 bytter gård med Peder Madsen, der har Askholm. Den er ved at blive flyttet ud på marken. Den er større; men der skal bygges nyt. Der skal også ryddes sten, asketræer m.m. ude på Askeholmen, da det er delvis overdrev.

Teglgård bliver liggende inde i Røstofte.

Peder Madsen eller Peder Mathisen, som der står på udstykningskortet, overdrager gården til sin søn Mads Pedersen i 1831. Da han dør i 1845, gifter enken Anna Jacobsdatter sig med den 18 år yngre Tønne Olsen fra Neder Vindinge.

Men i 1858 er det igen en Peder Madsen, opkaldt efter sin farfar, der står for roret. Han gifter sig med Anne Nielsdatter fra Bøgebjerggård og bliver arvefæster, d. v. s. halv selvejer. Tønne Olsen beholder overdrevsparcellen på Røstofte Skov.

Teglgård brænder i 1872, og bliver flyttet ud af byen. Gården ved siden af, der i dag bliver kaldt Brolæggergården, brændte ikke, selvom den kun lå 1 meter øst for Teglgård. Man siger, at det var nissen, der reddede den.

I 1886 bygger sønnen Mads Peder Pedersen et hus med en forbrugsforeningsforretning på brandtomten i Røstofte på adressen, der i dag har adressen Ørslevvej 237. Men samme dag samlede man også underskrifter ind til en brugsforening i Ø. Egesborg. Der blev en begge steder inden for 1 km. afstand. Resultatet blev da også, at forretningen i Røstofte lukkede efter 4 år; men brugsen i Ø. Egesborg eksisterede i næsten 120 år.

Mads Peder Pedersen afhændede huset 5 år senere, og noget senere blev der bygget endnu et hus på brandtomten.

Peder Madsen havde afhændet Teglgård allerede i 1890 til Chr. Rasmus Pedersen. I 1891 bliver halvdelen af jorden, 12ha afhændet til Niels Hansen Bøgebjerg; men i 1894 bygger Jørgen Christensen gård på denne parcel nr. 4. c. I år 1900 brænder stuehuset og lidt mere af Teglgård igen, og i 1903 kommer der ny arvefæster, H.P.Hemmingsen. Han køber gården til selveje i 1915. Lilliendal beholder jagtpassageretten, som den gør på alle de andre gårde i Øster Egesborg Sogn, den tidligere har fæstet ud. Det står næsten på alle skøderne på gårdene den dag i dag.

Karen og Karl Jacobsen køber Teglgård i 1934, og datteren og svigersønnen Ellen og Henry Udengaard køber den i 1966. Da de flytter hen på nabogården, Jungshavegaard i 1983, overtager deres søn, Ebbe Udengaard den. Han er økonomidirektør på Handelsskolen Sjælland Syd, og har forpagtet jorden ud til Ole Larsen Lekkende Mark.

Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks og Lars Skovvangs notater og Lilliendals afgiftsprotokoller som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.