Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Jungshavegaard
Tegning af Ellen Valentin

Jungshavegaard i Røstofte ved Mern ejes af Henry Udengaard. Den havde gård nr. 8 i den gamle 1688-matrikel og nr. 16a i 1844 matriklen, som stadig gælder.

I 1729 ejedes den af skovrider Martin Lund. Det var en selvejergård allerede på det tidspunkt. Der var 3 selvejergårde ud af 17 gårde i Rødstofte el. Rydstofte, som byen hed på det tidspunkt. Det betyder tofterne, som var ryddet for skov ca. 500 år tidligere.

I 1739 er ejeren birkedommer Aastrup. Stensby Birk var nedlagt i 1732 og lagt ind under Vordingborg Søndre Birk. Birkedommeren boede dog stadig ude på landet. Aastrup dør i 1745 og i 1747 bliver hans enke gift med løjtnant Mikkelsen el. Michaelsen, som han også kaldtes.

De får 6 piger i tiåret frem til 1757; men der er nok ikke nogen af dem, der bliver født på gården, da gården brænder sammen med 4 andre gårde i Rødstofte i 1747. De 4 andre gårde var gård nr. 1, 10, 11 og12. Nr. 17 var brændt i 1743. Nr. 12 blev aldrig genopført som gård. Der blev bygget et hus, og jorden blev delt mellem 2 andre gårde. På flere af gårdene brændte det hele, og børnene gik rundt på brandstedet med bare tæer og næsten uden tøj på. Ved branden omkom Anders Mathiesen 67 år gammel.

På nr. 1 brændte det meste af hestestalden og dermed også halvdelen af karlens seng. Karlen har sikkert haft 1 alkove ude i hestestalden.

”Jungshavegaard blev ganske i aske lagt”, som der står i tingbogen, og den blev faktisk nedlagt. I forvejen havde kvægsygen rippet gården for hele besætningen, så løjtnant Mikkelsen blev eftergivet restancerne vedrørende græsgangen på Lekkende Lammehave og de skatter, han var i restance for.

Gården genopstår alligevel ret hurtigt. Aastrups afløser som birkedommer hedder Junghans. Han bor dog hele tiden i Vordingborg, og dør der allerede i 1752; men må have haft en finger med i spillet om genopførelsen, da Jungshave efter rygtet skal have noget med navnet på en tidligere ejer at gøre.

I 1768 hedder ejeren Hr. Jens Clausen; men han sælger den i 1775 til Jens Pedersen, da han køber den noget større gård Rødsbjerggård i Langebæk.

Da Jens Pedersen dør i 1799 bliver enken Margrethe Christensdatter gift med Ole Nielsen. Han får en del børn. De fleste af dem dog med datteren fra Vallebogården Anna Hansdatter, som han bliver gift med i 1806, da Margrethe C. dør. Han sætter flere af dem ind som gårdmænd på nabogårdene.

Sønnen Peder Olsen overtager i1853 Jungshavegaard; men dør allerede i 1870, og enken bliver gift med Peder Jacobsen fra den anden store Røstoftefamilie centreret om Askholm.

Enkerne på Jungshavegaard har som på så mange andre gårde en kolossal magt. Selv om de ikke selv lægger navn til noget med fast ejendom, bestemmer de, hvem de vil gifte sig med og dermed bliver ejer eller fæster af gården.  Det gør de i kraft af, at de lever længere end mændene.

Gården bliver sikkert flyttet ud på Røstofte Mark i 1874. De fleste af bygningsdelene blev nummereret, skilt ad og samlet i gen.

Peder Jacobsen dør i 1913, og bliver afløst af sønnen Peder Jacobsen. Da han dør i 1938 driver enken Ellen Augusta J. gården til 1949, hvor hendes søn og svigerdatter Aage Fugl og Johanne Jacobsen overtager gården. De har børnene Holger, Rita og Peder.

Da Aage F. Jacobsen dør i 1982, er det en broderdatter, Ellen og hendes mand, Henry Udengaard, der overtager Jungshavegaard i 1983. Aage Jacobsens enke, Johanne J. beholdt ”Hjemstedet ”, der hvor gården oprindeligt havde ligget inde i Røstofte by. Efter Johannes død i 1989  sælger børnene ”Hjemstedet ” til  Pia og Rane Eskildsen i 1994, som her i 2008 bygger hus på ”Hjemstedet”.

Inden familien Udengaard købte jorden, havde de forpagtet den i 4 år, mens de boede på nabogården Teglgården, som de samme år solgte til sønnen Ebbe Udengaard. I år 2000 solgte de det meste af jorden til Ole Larsen, Lekkende Mark, så de nu kun har 2ha.

Ebbe Udengaard er økomidirektør ved Handelsskolen Sjælland Syd. Derudover har de børnene Leif, der er ansat ved rigspolitiet, Jens, der er maskinarbejder og Joan Lykke, der hjælper til hjemme.

Vagn B. Nielsen har skrevet historien med Holger Munks notater og Jacob Jacobsens notater om Jungshavegaard som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.