Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Askholm
Tegning af Ellen Valentin

Askholm i Røstofte ved Mern ejes af Zwanita og Jan Reinders.

Den har matr. nr. 11a. I 1688-Matriklen havde den nr.17. Mens den lå inde i Røstofte by, lå den sandsynligvis på Røstoftevej 10.

I 1719 da Vordingborg Ryttergods blev etableret som afløser for Prins Jørgens Gods, hed fæsteren Bo Nielsen. Han har den til 1731, da Ole Christoffersen bliver fæster. Hans kone Kirsten Larsdatter dør imidlertid samme år 62 år gammel, og han laver en aftale med Rasmus Mortensen i Sønder Mern om, at han kan få dennes datter Maren Rasmusdatter på 22 år til kone; men Maren Rasmusdatter, der er undertegnedes 3x tipoldemor og stammoder til en masse her i Sydsjælland, er ikke meget for at blive gift med den gamle mand.

Der bliver afholdt 2 retsmøder på Stensby Birketing i december 1731 og januar 1732, hvor denne familiesammenføringssag behandles. Det fremgår af tingbogen, at Marens moder havde skubbet hende ind ad køkkendøren til Ole Christoffersen.

Det kan ikke ses af noterne til tingbogen, hvad retten kom frem til; men det endte i hvert fald med at Maren blev kone på Bakkedal i Ugledige. Hendes senere mand, Jacob Wrang, der var ladefoged på Lekkende, var en handlekraftig bisidder i retssagen.

Ole Christoffersen har den i 5 år, og i 1736 bliver Morten Pedersen fæster; men hans søn Johannes Mortensen overtager den allerede i 1739.  I 1771 bliver hans enke gift med Peder Olsen Pihl.

Peder Pihl overtager også Askholm og oplever auktionen på Vordingborg Ryttergods. Han bliver fæster under Lilliendal og i 1792 skriver han hoverikontrakt med Lilliendal, som på det tidspunkt er kommet til at høre under Nysø; men dog i 1795 igen bliver selvstændigt sammen med Høvdingegården.

I 1798 overtager datteren Birthe Pedersdatter og svigersønnen Peder Mathisen fæstet. Han bliver også kaldt Peder Madsen. I 1802 bliver Lilliendal overtaget af Adam Knuth, og 1805 udskiftes Røstofte. Askholm flyttes ud på Askeholmen, der er delvis overdrev. Der gror en del asketræer, der skal ryddes sammen med en masse sten.

Peder Mathisen går i gang med opdyrkning og udflytning; men i 1810 bytter han gård med Rasmus Nielsen, der har Teglgården inde i Røstofte. På den er der kun lidt mose at opdyrke. Den mose og omliggende arealer i alt 20ha er for øvrigt lagt til Askholm i 2004 ved jordfordeling.

Rasmus Nielsen kører træt i 1816 med den her Askeholm og bytter med Michaeline Brixen og Christen Olsen, Bjørnegård (Røstoftegård). Hun er blevet enke efter Laurids Bjørn, der ellers var blevet meget rig; men alle deres obligationer var blevet værdiløse p. gr. a. statsbankerotten. Michaeline bliver gift med karlen Christen Olsen; men det er stadig en hård opgave, at bygge og rydde på Askeholmen, så Christen Olsen begynder at drikke. I 1819 kan forvalter Andersen på Lilliendal og pastor Clausen i Ø. Egesborg se, at Michaeline ikke kan være tjent med drukkenbolten Christen, så hun får bevilget separation, en lille aftægtsbolig og aftægtsydelse på Askholm. Hun er på aftægt i 44 år. Hendes datter Margrethe Bjørn bliver gårdmandskone på nabogården Bøgebjerggård.

Jacob Jacobsen får Askholm op i fulde omdrejninger, da han overtager den i 1819. Han er søn af tingløber og arrestforvarer Jacob Hansen i Ugledige. Han boede i Ugledige Tårn, der blev solgt til nedrivning i 1822. På et tidspunkt omkring 1860 bygger han 3 kampestenslænger.
              
Han dør i 1866 og enken Maren Pedersdatter fortsætter til 1881. De havde livsfæste; men sønnen Hans Jacobsen køber den til arvefæste ved overtagelsen i 1881 og helt til selveje i 1915. Han dør i 1937, så der har kun været 2 generationer i 117 år.

Hans søn Alfred Jacobsen har den 1937-1960; men flytter til Stensved i 1960 og sælger den til Eva og Jens Peter Albrechtsen. De havde rideskole. Stuehuset på Askholm brænder i 1972. I en del år havde de køerne på sønnen Jens Kristians gård Øager ved Mern. I 1989 flyttes køerne til Askholm, hvor der er bygget en ny stald til dem. Eva og Jens P. har også 2 døtre Birgit og Lis.

I 1996 flytter de til Øager og sælger gården til Zwanita og Jan Reinders, som kommer fra Holland. Der er 140 malkekøer på gården. Køerne er lige flyttet ind i en ny kostald med 2 malkerobotter. Udvidelsen til 280 malkekøer er planlagt til 2009.

Der drives 180ha jord (halvdelen forpagtet) med slætgræs, silomajs, sukkerroer, frøgræs og hvede. Zwanita og Jan har 2 døtre Justine på 8 og Annick på 5 år.

Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater og Lilliendals afgiftsprotokoller som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.