Dehlgård i Øster Egesborg ved Mern ejes i dag af Aase Risom og Sven Erik Omel Hansen.

I 1708 lå Dehlgård øde. Prins Jørgen ejede Vordingborg Gods, som Ø. Egesborg var en del af. I 1711 blev Hans Mortensen fæster. Han blev dog allerede i 1719 afløst af Jacob Jørgensen. Godset er nu kongeligt ryttergods. Gården lå på det tidspunkt inde i Ø. Egesborg by lige over for kirken. Jacob Jørgensen døde først i 1755; men han blev afløst som fæster af Henrik Jensen i 1736.

Denne mistede året efter sin kone Kirsten Olesdatter, der døde 42 år gammel i barselsseng.   
Fra 1748 til 1752 hedder fæsteren Erik Rasmussen I 1752 kommer Cresten Rasmussen Dreyer til, og i 1774 køber Lillienskjold Ø. Egesborg og dermed Dehlgård. Nu skal Cresten Dreyer på hoveri på Lilliendal, hvor det i ryttergodstiden foregik på Lekkende.

Lillienskjold var en hårdere herremand end kongen. Til gengæld var hygiejnen i staldene blevet bedre, så man slap for hestesyge og kvægsyge, og udskiftningen gav bedre udbytter i marken; men der var også mange sten at rydde.

Dehlgård blev ikke udflyttet i første omgang. Jorden lå jo i nærheden af byen. I 1786 bliver Søren Olsen ny fæster, og i 1800 er det Jens Larsen. I 1815 bliver Jens Larsen boende på den gamle gård inde i Ø. Egesborg.  Johannes Jacobsen bygger nyt stuehus og flytter staldene ud på marken på den placering, gården har i dag.

Jens Larsen dør året efter. Resterne af den gamle gård bliver jordemoderbolig for madam Obitz i det meste af 40 år. Der kommer en ny gjordemoder, som det hed den gang. Det var Marie Karoline Kofod. Hendes svigersøn Kristian Mogensen starter høkerforretning Da madam Kofod går på aftægt, bliver der bygget en ny jordemoderbolig ved siden af på Ø. Egesborgvej nr. 3.

Høkerforretningen fortsætter til 1973, da den sidste købmand Mary lukkede. Jens Hæsum har boet der siden.

Tilbage til Dehlgård. Johannes Jacobsen havde den i 40 år til 1855, og sønnen Peder Johannessen havde den i 61 år, dog med sin søn Johannes Pedersen som bestyrer de seneste år; men Johannes Pedersen døde i 1913 og faderen i 1916. Johannes Pedersens enke Ane Kirstine bliver nu selvejer. Gården har ellers været arvefæste indtil da. Ane Kirstines datter Dortea bliver i 1920 gift med Hans Jacobsen fra Askholm i Rødstofte. De bliver bestyrere og får datteren Elise. Hans J. dør året efter af den spanske syge.

Ane Kirstine fortsætter med bestyrere bl.a. Vilhelm Grothe, der senere får et parcelliststed på præstegårdsjorden. Hans Jacobsens broder Valdemar J. var tømrer. Han havde været i Canada og kom hjem i 1927, og blev i 1932 gift med Dorthea og overtog gården. I 1951 bygges det nuværende stuehus i rødsten.

I 1969 overtager sønnen Viktor Jacobsen, og da han ikke efterlader sig arvinger bliver han 5. og sidste generation af familien på gården. Efter hans død i 1995 overtager de nuværende ejere og noget af jorden bliver solgt fra til Ole Larsen, Lekkende Mark.

I en årrække har gårdens besætning bestået af en flok smågrise på friland og kalve til opfedning.