Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Præstegården
Tegning af Ellen Valentin

Præstegården i Øster Egesborg ved Mern ejes i dag af Annemette og Lars Klæbel.

Den ligger på Præstetoften 2.

Den gamle avlsgård med forpagterboligen, som kun er bolig nu, ligger på Præstetoften 4 og ejes af Ulla og Brian Leganger.

På Gorm den Gamles tid er der i hvert fald ikke nogen kirke på den anden side af Øster Egesborgvej; men Sct. Olai Kilde eksisterede sandsynligvis, og ved den holdtes der kildemarkeder. Der har måske også foregået anden form for religiøse møder.

Der er fundet en mønt ca. fra år1000. Omkring år1100 blev der bygget en trækirke, og ca. i 1200 byggedes den nuværende stenkirke.

Vi må gå ud fra, at der også har boet præster på præstegården før Reformationen. I 1370 skal der aflægges regnskaber til Roskilde-biskoppen, så da må vi i hvert fald gå ud fra, at præstegården har eksisteret og har været en fremtrædende præstegård. Der har altid været et stort jordtilliggende til præstegården og præsteembedet i Ø. Egesborg, ca. 155 tønderland.

I 1200-tallet stod der en helgenfigur i kirken. Den blev omkring år 1800 taget ned og lagt på loftet. I 1850 kom den til Nationalmuseet, hvor den bliver udstillet vist nok som det ældst bevarede træskærerarbejde i Danmark.
Vi kender ikke noget til præsterne før efter reformationen, hvor følgende præster har beboet præstegården og betjent Øster Egesborg kirke:

Bo Bondesen    provst                 (-1563)               Christian Frederik Platou provst  1788-1815

Oluf Madtzøn    provst           1563-1594                dr.Theol Johannes Clausen         1815-1821

Anders Michelsøn Corrinius     1594-1602                Laurits Christian Holsøe             1821-1835

Niels Hansøn                        1602-1612                Nicolai Bierfreund Søtoft            1835-1844

Jacob Nielsøn                       1612-1631                Hans Peter Coster Dorph            1844-1888

Peder Lauritzøn Tuxen provst  1631-1649                Axel Vilhelm Semler                  1888-1899

Peder Pedersen Hie ( Hierunius) provst 1649-1680    Jørgen Vincents Tørsleff            1899-1913

Simon Berendson Smertz        1680-1716                 Harald Monrad- Frantzen           1914-1952

Frederik Steen Funk               1716-1729                 Johannes F. Langhoff                1952-1971

Peder Andersen Eeg               1729-1743              ( Langhoff er den sidste der har boet i Ø. E.)

Andreas Werliin                    1747-1759                 Jørgen Ertner Mern provst          1971-2000

Hans Ditzel provst                1759-1788                  Alex Mark Knudsen Mern           2000-

Præsten stod selv for landbruget; men han har selvfølgelig haft en avlskarl eller bestyrer til at forestå det praktiske. I 1787 havde præsten 4 soldater og 2 kvindelige tjenestefolk. Det var selvfølgelig ikke så praktisk, hvis alle 4 pludselig skulle i krig. I 1801 var der 3 karle og 3 piger.

Da de 3 gårde Bakkegården, Lærkegården og Kæmpehøj flyttes ud på marken i 1808, bliver en del af de tilbageværende bygninger brugt til beboelse for 4-5 husmandsfamilier. Dem i præstegårdshaven blev benævnt præstens huse. I 1834 er der da også blevet plads til 1 gift avlskarl i et af husene. På præstegården er der derudover stadig 3 karle og 3 piger. I præstens huse bor der også 5 almissefolk udover husmændene.

I 1840 er der 1 gift avlskarl, 1 karl, 2 piger og 1 husjomfru. Avlskarlen regnes blandt beboerne på præstegården; men hans kone registreres til gengæld i et af præstens huse. I præstens huse bor der desuden et par daglejere, 5 fattiglemmer, 3 enlige mødre og 3 aftægtsfolk.

I 1845 er der 1 avlskarl og 2 piger i præstegården. I præstens huse finder vi avlskarlens kone, 4 daglejere og 6 almisselemmer. Dorph har tilsyneladende ikke nogen avlskarl i 1850. Han har 3 tjeneste piger og i præstens huse bor 4 daglejere, 4 almisselemmer og 4 aftægtsfolk.

Den nye præstegård blev bygget i 1864. Den gamle var brændt ved lynnedslag. Der var 14 værelser Dorphs kone var fra Iselinge, så hun var vant til store forhold. De fik 8 døtre og 2 sønner. Det resulterede i at da Dorph blev ældre og havde 3 kapellaner til at hjælpe sig, giftede de sig med en af døtrene hver, da de rejste. Provst Platou havde også 11 børn i den gamle præstegård.

Provst Platou hjalp for øvrigt pastor Grundtvig i Udby, da han i år 1800 var kommet i økonomisk uføre med en gammel præstegård, der var ved at falde ned over ham. Han sørgede for, at gamle Grundtvig fik en gældssanering på 4000 rigsdaler.1 rigsdaler= ca. 900 kr.s købekraft i år 2000. Grundtvig havde heller ikke noget såsæd, da præstegården skulle tilsås. Det havde han foræret væk til de fattige.

Den gamle præstegård i Ø.E. havde været firelænget; men har ændret facon nu da den nye store præstebolig er bygget. Der blev også bygget en kampestenslade langs vejen, der ikke er der mere. Stenene var sandsynligvis indført fra Bornholm.

I 1876 bliver Rasmus Hansen fra Skovhuse præstegårdsforpagter. Han dør allerede i 1879 og hans unge enke Mette Marie bliver gift med den nye forpagter, Anders Hansen men da han overtager Lindegården i Stårby i 1886 bliver der tilsyneladende ikke lavet ny forpagtnings-kontrakt.

I 1890 er der 1 kreaturpasser og 3 daglejere i præstens huse.  I 1891 bliver Hans Jensen bestyrer.

Præstens huse ophører med delvis at være fattiggård, da den nye fattiggård i Stårby bliver bygget til 25 fattiglemmer i 1883. Der bliver også ansat en sygeplejerske til at tage sig af beboerne sammen med forstanderparret. Det bliver senere alderdomshjem.

I 1906 bor der stadig 3 daglejere og et par enker i Præstens huse. Bestyreren er Jakob Andersen fra Rødstofte. I 1916 er præstens huse antagelig revet ned.

Da Monrad- Frantzen i 1914 bliver præst, står han selv for landbruget. Han har dog bestyrer. Først en ældre en, der hedder Jens Peter Nielsen og så Knud Plougmann Nielsen fra1923-27. Da Monrad-Frantzen er meget aktiv på mange fronter bliver jorden forpagtet ud til Karl Larsen. Monrad-Frantzen gør en aktiv indsats for ungdomsarbejdet, og der foregår meget i Ungdomsforeningen, som han oprettede. I 1938 bliver der udstykket 4 parcelliststeder fra præstegården. Skovbo var allerede udstykket i1890. Monrad-Frantzen underviser de sidste 14 år af sin præstegerning også på seminariet.

I 1946 afløses Karl Larsen som forpagter af Sophus Nielsen. Jørgen Christoffersen bliver forpagter i 1960, og i1960 bygges Øster Egesborg Skole på noget af præstegårdens jord. Nels Poulsen bliver forpagter i 1978. Nels P. køber Ågården i 1986. Han fortsætter forpagtningen, og bruger den som fodermester/ medarbejderbolig.

Menighedsrådet sælger i 2006 både præsteboligen og forpagterboligen. Præsteboligen havde været lejet ud siden 1972 bl. a. til Bruun, Øster Egesborg Friskole, som startede indskrivningen her og brugte den til lærerbolig, og til Ole A.B. C. Hansen.

Lars Klæbel (f.1968) er pilot i SAS, og Annemette K.( f.1963) er indehaver af en virksomhed med informationsteknologi. De har 3 børn. Den ældste (f.1984) studerer Jura på Københavns universitet og bor i Vordingborg. Den næste f.1986 studerer til Skibs Officer hos A. P. Møller i Svendborg. Den yngste (f. 1995) skal i 7. klasse på Øster Egesborg Friskole og bor stadig hjemme på præstegården. Familien boede tidligere i Nordsjælland; men forelskede sig i Øster Egesborg Præstegård, og glæder sig meget over at bo i denne historiske bygning i Sydsjælland.

Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Øster Egesborg Præstegårdsarkiv og folketællinger som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.