Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Raabjerggaard
Tegning af Ellen Valentin

Raabjerggaard ligger på Stårbyvej nr. 10. Den har matr. nr. 3. I den gamle 1688-matrikel havde den gård nr. 1.

I 1710 da Prins Jørgens Gods blev afviklet, hed fæsteren på gård nr. 1 Rasmus Nielsen. Den lå på samme sted, som den ligger i dag. I 1719 hed fæsteren Niels Ibsen Skåning. Enten kom han eller faderen til Sjælland omkring 1680.

Da Skånske Krig sluttede i1679 kom der ca. 2.000 flygtninge til Sjælland. De fik 20 års skatte- og afgiftsfritagelse; men det gik ikke ret mange af dem særligt godt, da lokalsamfundene favoriserede deres egne. De havde ellers en del køer og heste med; men det kneb med græsgange, og de havde ikke fået ret mange ejendele med sig i øvrigt.

I 1735-39 hed fæsteren Rasmus Hansen. Men så skiftede de ret hurtigt. Mads Mikkelsen er fæster til 1741. Han afløses af Hans Nielsen til 1745, hvor han bliver afløst af Lars Nielsen, der i 1774 bliver fæster under Lilliendal. Han dør i 1776, og enken Karen Rasmusdatter gifter sig med Rasmus Larsen fra Røstofte.

Han bliver i 1784 afløst af Søren Olsen, der allerede året efter bliver afløst af Hemming Pedersen fra Skovhuse. Det er Hemming Pedersen, der skriver hoverikontrakt med Lilliendal i 1792. Hoveriet blev efter loven af 1785 begrænset til 96 gangdage og 48 spanddage (med heste) pr. gård. Før kontrakten kunne det godt ligge 50-60 % højere. Stavnsbåndet blev samtidig lempet for helt at bortfalde omkring år 1800.

I 1824 går Hemming Pedersen på aftægt, og sønnen Niels Hemmingsen, der blev gift med datteren fra nabogården, det senere Stårbyhus.

De blev i 1834 separeret fra hinanden og flyttede vist nok begge til Petersgård hver for sig. Der var også et andet par i byen, der blev separeret samme år. Det må have været økonomisk trangt i Stårby det år, for alle gårdfæsterne fik en form for høstpantebreve hos Købmand Grønvold i Præstø. Der var også et par af dem, der begik selvmord.

I 1834 kom den nuværende familie til Raabjerggaard. Det begyndte med Jacob Christiansen. Han kom fra Pilegård i Røstofte. Da han døde i 1865, fortsatte enken Ane Christoffersdatter fæstet. Hun stammede fra Lydehøjgård i Ugledige.

Sønnen Jens Jacobsen overtager fæstet i 1873 og køber den til arvefæste i 1875. I 1874 køber sønnen Christian Jacobsen overdrevslodden 3b på hæstoften til arvefæste, og bygger et husmandssted på Hestetoften 5.

Da Jens Jacobsen døde i 1904, var det igen en enke Anne Marie Larsen, født på Stårbyvej 4, der overtog gården. Anne Marie havde en datter Birthe Marie, der blev gift med Hans Nielsen fra Møllebakkegård i Tolstrup i 1907. Han blev bestyrer. I 1915 blev han selvejer og byggede nyt stuehus.

Sønnen Niels Jacob Nielsen blev gift med Ester Marie Jacobsen fra Ørslev, og overtog gården.
Deres datter, Gunver Nielsen, født i 1943, blev gift med Skoventrepenør Børge Nielsen fra nabogården Plovgård. Han købte gården i 1966. Gunver Nielsen er femte generation. Parret har to døtre, Gitte og Christina, og en søn, Jens Jacob.

Tilliggende er på 26 hektar, der dyrkes med korn og raps. Gården har navn efter Raabjerg banke, der ligger på en af markerne. Den fylder cirka en hektar. Den er meget stejl, og der kan ikke køres på den med landbrugsmaskiner. Nu er den tilplantet med træer og buske- en vildtremisse.

Historien er skrevet af Gitte Mortensen og Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater og Lilliendals afgiftsprotokoller som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.