Tegning af Ellen Valentin
Øagergård i Sønder Mern på Ørslevvej 260 ejes af Kristian Belling Albrechtsen. Den har matr. nr. 12a. I 1688-matriklen var den gård nr. 15. Det ser dog ud til, at den havde gård nr. 16 inden rebningen i 1762
Hvis det var gård nr. 16 inden rebningen i 1762, var Laurids Jensen Bruus fæster 1710-39. Den
brændte i 1736 sammen med 3 andre gårde og 1 hus. De lå tæt på Mern Gade på det tidspunkt.
Den lå tæt på Solhøjgården og brændte sammen den og saftstationens gård, samt Ellerendegården, der lå lige overfor på det tidspunkt. Sønnen Poul Bruus havde den til 1746.
Han afstod den det år på grund af sygdom til Hans Larsen. 1753 overtager Poul Bruus’ bror Jens den; men han dør i 1766. Enken Anna Kirstine Hansdatter, født på Høfdingshus, bliver gift med Christen Jørgensen, der overtog fæstet og stadig havde det ved auktionen over Rytterdistriktet i 1774. Han blev fæster under Høvdingsgården, der ejes af Lillienskjold.
I 1785 er Christen Jørgensen stadig Fæster; men ejerskabet overgår til Reiersen på Nysø. Tilhørsforholdet er Høvdingsgården; men Christen Jørgensen må på hoveri på Lilliendal, da Peter Ne(d)ergård født på Billesborg ved Køge, har forpagtet Lilliendal og Høvdingsgården, hvor der endnu ikke er etableret en ladegård.
Ejerskabet af Høvdingsgård skifter stadig. Den blev købt fri af Nysø i 1795 og af Lilliendal i 1799.
Christen Jørgensen dør i 1801 og afløses af sønnen Jørgen Christensen, der ved udskiftningen flytter gården ud på Øageren, der ligger som en halvø ind i Øster Egesborg Sogn, dels omgivet af Madevandløbet og dels af Lerbakkegård og Kroggården (det senere Stårby Alderdomshjem).
Det har været en forholdsvis nem udflyttergård at flytte ud, der har kun været lidt lavbundsjord ved Madevandløbet; men ikke noget Overdrevsjord med krat og sten at dyrke op. Det øvrige har været opdyrket i forvejen.
I 1810 har Jørgen Christensen, der også er blevet sognefoged, flyttet Øagergård ud.
Jørgen Christensen døde imidlertid i 1816, 43 år gammel.
Peder Hansen fra Kindvig er blevet ny fæster i 1818. Han stammer fra Øasminde i Kindvig. Så er det hvilken vej Øagernavnet er kommet ind i familien. Han havde ellers bosat sig i Sværdborg Sogn. Peders kone Maren Poulsdatter dør allerede i 1842; men han bliver gift med Karen Mathisdatter. Da Peder Hansen dør i 1860, fortsætter hun som enke til 1867.
I 1867 blev hendes datter og svigersøn fra Møn, Lisbeth Hansdatter og Niels Peter Jensen, nye fæstere.
Niels P. Jensen overdrager i 1889 halvdelen af jorden til broderen Søren Jensen, der bygger en Øagergård mere på den anden side af vejen.
Niels P. Jensen blev arvefæster, og i 1893 bliver datteren Trine Kirstine og svigersønnen Hans Johansen fra Ravnegård i Røstofte bestyrere. Niels P. J. døde i 1905. Lisbeth Hansdatter fortsætter som arvefæster med Hans Johansen som bestyrer; men i 1912 sælger hun gården til Niels Hansen, der har været skomager og skovarbejder i Lekkende. Trine og Hans Johansen flytter hen i aftægtshuset på Ørslevvej 264.
Niels Hansens svigerfader Frantz Jørgensen havde været skovfoged på Lekkende. Han havde mistet sin kone, da datteren var 12 år. Da hun blev voksen, holdt hun hus for faderen, og hun blev gift med Niels Hansen. Han flyttede ind i skovfogedboligen i 20 år, inden de flyttede til Mern, da svigerfaderen gik på pension. Frantz Jørgensen flyttede med til Mern til han døde i 1922, 81 år gammel.
I 1941 solgte Niels Hansen gården til datteren og svigersønnen Agnes og Johannes Frederiksen. Johannes F. kom fra Jylland. De havde Øagergård til 1969. De sidste år havde de maskinstationshjælp af datteren og svigersønnen Ester og Knud Larsen, Lindegård i Stårby. I 1970 blev Øagergård solgt til Kristian Albrechtsen, der har haft den siden.
Der var ingen dyr på Øager; men i 1971 udvides kostalden til 80 køer. Kvægbruget blev drevet fra Askholm i Røstofte. Køerne blev i 1989 flyttet til en ny løsdriftsstald på Askholm. Kristian A. flyttede i 1996 til Øager sammen forældrene Eva og Jens Peter Albrechtsen, da Askholm blev solgt.
Jorden fra den anden Øagergård købes efter 100 års forløb tilbage i 1984. I de forløbne 100 år havde den frem til 1916 været ejet af Søren Jensen, som solgte den til Lars Peter Nielsen, der sammen med sine sønner havde flere gårde i nabolaget. Sønnen Olaf Nielsen solgte som omtalt jorden til Kristian Albrechtsen.
Kristian A. deltog i 2004 i jordfordeling i forbindelse med etableringen af søen på Lekkende Maglemose. Den tilkøbte jord og lidt til blev solgt i forbindelse med jordfordelingen. Til gengæld blev der bygget en ny terrasse og en ny kvist med udsigt til den nye sø.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks notater og Lars Skovvangs Aneopslag som kilde.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt.