Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Lydehøjvej  1
Tegning af Ellen Valentin

Lydehøjvej 1 ejes af Anders Larsen. Den har matrikel nr. 6 c i Nørre Mern.

I 1880 gik Rasmus Jensen på aftægt på Thornegården matrikel nr. 6. Den blev opdelt i 2 gårde og 2 husmandssteder.

Gårdenes matrikulering har altid ændret sig en del. Omkring år 1600 kaldes en gårdmand en bomand, en fastboende agerdyrker. Denne stillingsbetegnelse holdt sig længere på småøer som Langø og Tærø ved Langebæk samt på Fejø helt frem til år 1700. Et boel var en lille gård eller en halvgård, heraf udtrykket boelsmand. Boelsmand har ikke været brugt så meget i Syd-sjælland. Oprindelig blev de kaldt husmænd senere parcellister.

I 1700-tallet blev det kaldt en gård, når den var på 1 td. hartkorn (ca. 7 tønderland) eller mere. Ude ved kysterne var de som regel mindre end inde i land, da gårdmanden kunne fiske ved siden af.

Ved udskiftningen o. år 1800 blev gårdene i de enkelte landsbyer gjort lige store. Udflytterne fik som regel noget ekstra, men omkring 1870 begyndte man som i Thornegårdens tilfælde at dele gårdene op i flere parceller. Gårdmændene havde begyndt at få flere børn, så de ville gerne give deres børn en parcel hver. Omkring 1850 blev overdrevene udstykket. De blev først lagt til landsbyens gårde; men o. 1870 blev også disse udstykket til selvstændige parcelliststeder.

Godsejerne ville også gerne have nogle flere husmænd, da bønderne ikke mere gik på hoveri. Det blev lagt over på husmændene. Det var begyndt ved udskiftningen; men blev meget brugt o. 1880.

De 2 husmandssteder opstod på Lydehøjvej 1 og Lydevej 4. Gården Granliden fik Matrikel 6d.

På Lydehøjvej 1 varede det lidt inden Rasmus Jensen og hans søn Lars Rasmussen fik bygget deres husmandssted, først efter 4 år i 1884 var Lars Rasmussen klar til at betale afgift.

Lars Rasmussen havde ejendommen til 1924. Han havde også købt den og var sluppet for hoveriet.

I 1924 overtages den af Niels Peter Nielsen, der har den lige til 1970, hvor Vang Larsen over-tager Lydehøjvej nr. 1. Han er søn fra nabogården Granliden. Han er gift med Rita, og de har børnene Anders og Sigrid.

De overtager i 1986 gården Rishøjgård i Ammendrup, og sælger ejendommen her til Leif Demsgård. Da Leif Demsggård i 1999 køber Nørrebakkegård, sælger han Lydehøjvej 1 til Jens Christensen, der i 2003 sælger til Vang Larsens søn, Anders.

Anders og Vang Larsen stammer både fra Jeppe Nielsens slægt fra Thornegåden, Gregorius-slægten fra Tolstrupgården i Øster Egesborg Sogn og fra Lærkeslægten fra Høfdingshus (Høvdingsgård fra 1500-tallet til 1774). De fleste, der kan føre deres slægt tilbage til Mern Sogn i perioden 1700-1850, tilhører Lærke-slægten. Kort efter år 1800 holdt de fleste op med at bruge Lærkenavnet, da det ellers ville vise sig, at de alle var i familie med hinanden. Holger Munk kunne i 1958, da han omtalte Lærkeslægten og dens pinsler under svenskekrigene i Historisk Samfunds årsskrift ikke finde nogen af det navn; men det findes i begrænset omfang i dag. Der er mindst 2000 nulevende medlemmer af slægten.

Anders Larsen bor sammen med Mette Skov Rasmussen, der er dyrlæge og har haft dyrlægepraksis i Bonderup ved Næstved i et år. Hun har 2 islandske heste på ejendommen. Anders har 300 moderfår, der er en blanding af Texel og Gotland samt nogle Gotland. Han har 2 Border-Collie til at hjælpe sig med at passe fårene. Han leverer årligt ca. 500 slagtelam til Stensved Slagtehus.

Der er 2,4ha til Lydehøjvej 1; men derudover Har Anders L. købt 30 ha af sine forældre på Rishøjgården, samt forpagtet de sidste 6 ha og bygningerne, da forældrene er gået på efterløn. Han har udover korn, græsfrø og lidt majs til fårene.

Anders L. arbejder ved siden af landbruget for Ejendomsfirmaet Tags Holding i Præstø, der arbejder med administration og renovering af ejendomme. Derudover kører han lastbil for Rene Stolze og driver lidt maskinstation.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munk og Lilliendals afgiftsprotokoller som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.