Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Egebjerggård
Tegning af Ellen Valentin

Egebjerggård på Jungshovedvej 20 ejes af Hans Romme. Den har matrikel nr. 10i. Den havde sandsynligvis gård nr. 1 i den gamle 1688-matrikel.

I 1710 under Prins Jørgens Gods var gård nr. 1 firelænget. Der var 6 heste og 1 ko. Grunden til at der var så mange heste, var bøndernes hoveripligt. Der skulle altid være et plovspand og et reservespand + lidt ungheste. Så der var ikke græs til ret mange køer.

Fæsteren hed Olle Christensen, og han fortsatte under Vordingborg Ryttergods til efter 1750. I 1756 hed fæsteren Hans Olsen. Han oplever både den store brand i 1772, hvor halvdelen af Nørre Mæhr brænder, og Ryttergodsgodsets auktion i 1774. Gård nr. 1 brændte ikke. Den lå sandsynligvis ved Mern Å ved præstegården.

Ved ryttergodsets salg blev den købt af Lillienskjold. Lars Jensen overtog fæstet i 1777; men blev allerede i 1779 afløst af en ny Hans Olsen. Hans Olsen var gift med Lisbeth Nielsdatter.

Han underskriver hoverikontrakt med Lilliendal, selv om det er Reiersen på Nysø, der ejer Lilliendal på det tidspunkt.

Hans Olsen døde i 1802, samtidig med at Adam Knuth købte Lilliendal. Han prøvede igen at udflytte Nr. Mern, hvilket var mislykket efter branden 30 år tidligere.

Anders Pedersen prøvede på at flytte gården ud på Nørre Mæhrens Eggebierg(Ægebierg), Toftebierg og Baunehøjen (signalhøjen). Det var kratskov det meste af det, så det var en hård omgang at opdyrke. Grev Knuth og godsforvalteren fandt ud af, at halvdelen af gården kunne opdeles i 4 husmandssteder. Så var der 5, der kunne komme på hoveri i stedet for 1.

Jens Nielsen løste allerede i 1807 Anders Pedersen af som fæster; men i 1821 får han den noget større Maarbjerggaard(Bjergholm), og Jens Olsen bliver ny fæster på Egebjerggård. Da hans kone Maren Larsdatter døde i 1850 går han på aftægt, og overlod fæstet til datteren Maren Jensdatter og svigersønnen Bendt Mortensen, der var af Lærkeslægt fra Høfdingehus.

Da Bendt Mortensen døde i 1885 fortsatte Maren Jensdatter til sin død i 1908, 87 år gammel. Som enke købte hun gården til arvefæste noget senere end de mandlige fæstere. Hendes datter og svigersøn Ane og Hans Peter Hansen var bestyrere for hende. Da hun døde blev de arvefæstere; men i 1912 overtager de den noget større Bjergholm, og de overlader Egebjerggård til sønnen Bendt Hansen; men de tager de 5ha med, der oprindelig hed Toftebierg.

Bendt Hansen har den, til han overtager Bjergholm i1925. Han havde købt den til selveje i 1915 fra Lilliendal.

I de næste par år, hvor krisen i 30èrne nærmede sig købes den af en svensker ved navn Jønson i 1926. Det går ikke så godt. Bendt Hansen må tage den tilbage. I 1930 er Aksel Jensen blevet ejer. Sønnen Viggo Jensen blev ejer i 1945. Han var gift med Elleds Jensen og han var formand for Mern Andelsmejeri i begyndelsen af 50-erne. De havde i mange år en familie fra København på ferie. Denne familie forærede som tak en rødbøg, som blev plantet på gården, og den står der endnu.

Viggo Jensens søn Svend Erik Jensen gift med Grethe overtog Egebjerggård i 1969, da hans far døde. De havde børnene Anders, Niels og Lars. Den ældste Anders bor i dag i London. I 1974 brændte gården, og familien måtte flytte til Gammelgård under Oremandsgård i et halvt år, men kunne efterfølgende flytte tilbage til en ny gård.

I 1980 brænder overdelen på stalden. På det tidspunkt er byggematerialer og bygge-omkostninger blevet så dyre, at renoveringen koster lige så meget som nyopførelsen 6 år tidligere. I 1981 må de sælge Egebjerggård til Sten Larsen, og han sælger i 1983 til Hans Romme.

Hans Romme arbejder i dag ved Rigspolitiets Kursuscenter på Avnø. Han er gift med Bodil, der arbejder som sygehjælper om natten på Ulfsundcentret i Stege. De har en datter, Jeanette, der er bosat i København.

Jorden til ejendommen er forpagtet ud. Hans Romme har en lille besætning af Hereford fede-kvæg.

Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater og Lilliendals afgiftsprotokoller som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.