Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Dalsgård
Tegning af Ellen Valentin

Dalsgård i Mern Trekanten 4 ejes af Mogens Andersen.

Den har matr. 9. I den gamle 1688 matrikel havde den gård nr. 11.

Da Prins Jørgens Gods blev afviklet i 1710, og Vordingborg Ryttergods blev etableret, var det en 3-længet gård med 7 heste og 2 køer. I 1719 havde den 5 heste og 1 ko. Den lå inde i Nørre Mern by på Smedevej. Sandsynligvis lige bag Smedevej 3 eller 5.

Fæsteren hed i 1710 og 1719 Lars Hansen, og 1738/39 var det Rasmus Hansen. Både i 1726 og i 1740 var gården i meget dårlig stand. Kvæg- og hestesyge huserede.

Kvægsygen huserede først på Lekkendegården. Det var en smitsom pestsygdom. Da køerne på Lekkendegården døde af pest, blev hovbønderne sat til at tage huden af (skinne) dem, så huden kunne bruges til garvning. Men det resulterede i at de fik pesten med hjem på deres egen gård. Køer og ungdyr døde som fluer. Halvdelen af køerne i Sydsjælland døde af pest. Det var for øvrigt ikke bedre med hestene.

I 1740 bliver Badebygården nedlagt. Den lå i Mern ådal, og dens jord blev delt mellem Nørremerngårdene, så de kunne få nogle bedre græsgange. Det var medvirkende til at forbedre økonomien for Nr. Merns bønder, hvis gårde var dårlige og sat højt i skat.

I 1745 var Ole Hansen blevet fæster på gård nr. 11. Han blev senere Tredingsfoged. Denne skulle stå for sognets afvikling af hoveriydelser til Lekkendegården, betaling af skatter, lukning af gærder og at gårdene blev holdt.

Sognefogeden stod for vedligeholdelse af veje og broer. Birkeretten tilhørte ryttergodset (senere Lilliendal Gods).

I 1772 havde Hans Mortensen overtaget fæstet. Han var også tredingsfoged. Han var gift med den 11 år ældre Helvig Jørgensdatter, der tidligere havde været gift med Hans Pedersen på gård nr. 10.

Gård nr. 11, 10 og 4 andre gårde i Nr. Mern brændte 23. november 1772. Det var en forfærdelig situation. Det var ved at blive vinter. Ryttergodset var ved at blive afviklet og gårdene var ved at blive målt op til udflytning. I første omgang var man nødt til at rykke sammen på de resterende 8 gårde og måske nogen af husene. Der var også brændt 4 huse. Opmålingen af de nye gårde blev gjort klar. Men det tog sin tid med opmålingen. Der varr stor uenighed mellem ryttergodsets øverste embedsmand, regimentsskriver Børge Jacobsen og inspektøren Thorkel Baden, der stod for salget af ryttergodset. Det endte med, at Børge Jacobsen døde.

Der blev også lavet tømmer til at opføre nye gårde af. Nogle af dem er nok også ved at blive opført ude på marken som udflyttergårde; men nu fandt bønderne pludselig ud af, at de ikke turde bo der ude på marken ved alt troldtøjet. Det endte med at Lillienskjold på Lilliendal, der havde købt Nr. Mern i 1774, måtte lade bønderne flytte hjem til byen igen.

Hans Mortensen afløses i 1790 af skovfogeden på Høfdingehus Jacob Knudsen, der i 1797 blev afløst af Anders Nielsen. Han kom fra Grumløse. Anders Nielsen flyttede Dalsgård ud i dalen i 1803. Han var den første udflytter i Nr. Mern i 2. omgang og havde den lige til 1851; men han mistede sin første kone Kirsten Andersdatter i 1833. Han blev samme år gift med Bodil Andersdatter, hvis mand Willum Peitersen, Højholt var død af Kolera 1 ½ år tidligere.

Hendes søn Niels Willumsen overtog gården i 1851. I 1880 købte han den til arvefæste. Han havde den lige til 1902; men sønnen Willum Nielsen var blevet bestyrer i 1880. Denne blev arvefæster i 1902.

Han havde den kun til 1912 hvor sønnen Kristian Nielsen overtog den først til arvefæste og ca. 1915 til selveje. Lilliendal beholdt dog fortsat jagtpassageretten, hvilken de har næsten 100 år efter.

Kristian Nielsen havde den til 1950, hvor sønnen Poul Nielsen overtog den. I 1962 overtog Bent Kristensen Dalsgård. Hans kone Britta Nyborg er pædagog og blev børnehaveklasselærer ved Kalvehave Skole, da børnehaveklasserne blev oprettet.

Mogens Andersen overtog Dalsgård i 1990. Herefter drives kun planteavl med hovedvægt på græsfrøavl. Dalsgård er i dag på ca.100 ha. Jorden blev forpagtet ud i 2008. Mogens Andersen er i dag frøavlskonsulent i DLF-Trifolium. Han har 2 sønner på 20 og 22 år, der begge læser.

Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater og Lilliendals afgiftsprotokoller som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.