Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Doktorgaarden  på  Mern  Saftstation
Doktorgaarden på Mern Saftstation har matr. nr. 3. Den ligger på Gl. Præstøvej 9 b. Den er nu opholdsstedet Feldskov.

Doktorgaarden blev i 1901 købt af De danske Sukkerfabrikker af lægen Camillo Holm Nielsen. Han havde ellers i 1873 købt lægeboligen på Ørslevvej 294. Tilsyneladende boede han det meste af tiden på Ørslevvej; men han har muligvis haft en klinik på Doktorgaarden i en kortere periode.

Han købte den af Peter Rasmussen i 1884. Denne havde i 1877 købt den af sin svigerfar, Rasmus Pedersen. Peter kom fra Ambæk. Hans kone Johanne Kirstine Rasmussen døde i 1878 24 år gammel.

Camillo Nielsen forpagtede først gården ud til Adam Boserup på Stenlængegaard 1890 – 96, Dernæst var Christian Hansen forpagter 1897 – 1904. Han boede på Doktorgaarden og havde den også efter, at sukkerfabrikkerne havde overtaget gården. Han var født på Toftegård i Kindvig og flyttede efter forpagtningen til Øas-minde i Kindvig og overtog den. Sukkerfabrik-kerne overtog selv driften af Doktorgaarden.

Vordingborg Ryttergods

Doktorgaardens historie starter dog langt tidligere. Det var en gård under Prins Jørgens Gods, som overgik til Vordingborg Ryttergods. Ryttergodset blev etableret 1715–19.

I 1710 og i 1719 hed fæsteren Christen Espensen. Han var stadig fæster i 1739. Det må være hans søn Hans Christensen der var fæster 1744-63.

Gård nr. 15 brændte i 1736 sammen med 3 andre gårde og 1 hus. Nr. 13,14 og 16 brændte også. Omkring 1762 blev Sdr. Mern rebet, d.v.s. den blev målt op med reb. Gårdene blev gjort lige store. En gård blev nedlagt. De gårde med højeste numre blev gårdnummeret formindsket med 1, så nu var gårdnummeret 14.

Anders Laursen havde overtaget fæstet i 1768. Gården var i slet tilstand. Den var kvægløs. Køerne var sikkert døde af kvægsyge. Det gjorde de på mange gårde i 1740-70. I 1710 havde der ellers været 4 køer på gården. Normalt kun 1-2. Men i 1771 hed fæsteren Mikkel Madsen.

Ryttergodset blev solgt på auktion. Sdr. Mern blev solgt til Lillienskjold, der startede med at oprette Høvdingsgaard. Han havde også Lilliendal, så der skulle gøres hoveri på Lilliendal hos forpagter Ne(d)egaard.

Udskiftning

Byen blev udskiftet i 1797. Mikkel Madsen fik matrikel nr. 3, den jordlod, der lå nærmest Mern Å. Han er der endnu i 1801; men samme år gik gården over til Jacob Larsen Hugger fra Nr. Mern.

I 1834 er Jacob Larsen på aftægt på gården. Sønnen Lars Jacobsen havde overtaget fæstet. Jacob døde i 1839. I 1840 boede Lars Jacobsen ikke på gården, som han ellers havde gjort i 1834. Han var flyttet i hus med sin familie. Hans mor Anne Margrethe Hansdatter boede alene på gården.

Rasmus Pedersen overtog fæstet i 1844. Han har købt den til arvefæste og har den til 1877, hvor den bliver købt til endeligt selveje af datteren og svigersønnen Johanne Kirstine Rasmussen og Peder Rasmussen.


















Billedet er taget i 1959


Mern Saftstation blev etableret i 1902. De 3 godser Lilliendal, Høvdingsgaard og Oremandsgaard måtte garantere dyrkning af 300 tdrl. roer for driften. Den blev anlagt ved Mern Å, for, at man kunne udnytte vandet, dels til at skylle roerne ind i fabrikken med og samtidig vaske roerne. Der blev etableret bassiner til opbevaring af vand, samt ekstra boringer.

Sukkersaften blev pumpet i rør til Kalvehave og sejlet til Stege Sukkerfabrik pr. skib. Saft-stationen overtog selv driften af landbruget i 1904. Det var saftstationens forvalter, der stod for landbruget. Der blev ansat en fodermester. De ansatte på saftstationen stod for det praktiske markbrug.

Avlsgården

I 1908 lå den gamle firelængede bindingsgård der stadig.  Der blev bygget forvalterbolig i 1901 og underforvalterbolig i 1913 vest for avlsgården. Avlsgårdens bygninger blev fornyet hen ad vejen. Stuehuset blev vist først nybygget i 1924.

























Den gamle firelængede bindingsgård inde til venstre på billedet ca. 1908


Den første forvalter hed Hans P. Christoffersen. Han var der vist i mere end 30 år med Hans P. Hemmingsen som forvalterassistent i samme periode. Sønnen Viggo Christoffersen var i 1930 smed på fabrikken og samtidig vognmand. Hvilket senere blev hans hovederhverv.

Den næste forvalter var Ib Holm Langebæk. Han var for øvrigt søn af Camillo Holm Nielsen. Han døde i 1943, og blev afløst af A. Plougheld, derefter Verner Jensen og ca. 1959 Johs. Jensen, der var der til saftstationen lukkede i 1976.

Forvalterassistenten H. P. Hemmingsen blev afløst af sønnen Aksel Hemmingsen. Sidstnævnte døde i 1963, da han var ude at syne en roemark. Han blev afløst af Erik Mors, der også var der til lukningen i 1976 og fortsatte i Stege.

På saftstationen blev i 1904 etableret en god kvægbesætning med Johan Johansen som fodermester. Han var der til sin død i 1933. Det nye stuehus i 1924 blev etableret med 3 lejligheder: Fodermesteren i syd, portneren i nord og maskinmesteren i midten.

Bjarne Mansfeldts morfar Kaj Jørgensen blev i 1947 ansat som fodermester og flyttede ind i den sydlige ende med sin kone, Ketty, og 3 børn. Saftstationen holdt op med at have køer i 1953-54 og heste i 1961, da Næstvedbanen blev nedlagt. der blev indkøbt 1 traktor. Kaj Jørgensen fortsatte som altmuligmand i landbrug og på fabrik.

Saftstationen blev nedlagt i 1976. Bassinerne blev afvandet. Arly Jensen byggede tømrer-værksted oven på roedepoterne og købte forvalterboligen.

Bent Stig etablerede Mern Jern, som opkøbte jern og andre metaller.

Avlsgården blev solgt til F. og T. Sindahl i 1981. De solgte i 1983 til Birgit Sværke. Det er nu Opholdsstedet Feldskov. Vagn B. Nielsen købte jorden til Avlsgården i 1981.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks notater, folketællinger, realregister og Bjarne Mansfeldt som kilde.