Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Højgaard
Tegning af Ellen Valentin

Højgård i Sageby ejes af Thomas Kirchheiner Johansen. Den ligger på Hulvejen 2 og har matrikel nr. 1a.    I 1688-matriklen havde den gård nr. 1.

I 1650 hed fæsteren Oluf Madsen Lerche. Han var en anset mand og var sammen med Laurits Rasmussen Lerche, Høfdingshus’ stamfader til en meget betydelig Lercheslægt med udgangs-punkt i Mern Sogn blandt andet på Højgaard og Høfdingshus. Den sidste eksisterer ikke mere; men er ført videre som Høvdingsgaard. År 1800 blev godset kaldt Høfdingshus gaard og gods.

Lercheslægten

Slægten tæller 2-3.000 nulevende personer; men det er kun få af dem, der bærer Lerchenavnet. Det skyldtes nok, at i 1850 var 90 % af Mern Sogns beboere af Lercheslægt. Derfor holdt man op med at bruge det. Samtidig gik brugen af tilnavne af mode, og påbuddet om faste familie-navne førte til brugen af sen-navne, så tilnavnene blev overflødigt.

Lerchenavnet blev brugt af flere end de ægte Lercher. Nogen giftede sig til det. Andre tog navnet som ny fæster efter en Lerche på gården.

De fleste af de 2-3.000 nulevende personer nedstammer næsten alle både fra Oluf og Laurits Lerche. Det, der er svært, er at finde ud af, om de 2 nedstammer fra den fynske Lercheslægt i 1500-tallet, med Mads Lerche, der var borgmester i Nyborg, i spidsen. Den fynske Lerche-slægt har bredt sig til Lolland; men den lollandske kan ikke have bredt sig til Sydsjælland.

Det gik meget hårdt ud over både Oluf og Laurits Lerche under svenskekrigene. Laurits Lerches kone Bodel blev pint ihjel af en dansk medløber, Laurits Krog, der stjal heste og bortgemte kobberting.

Oluf Lerche søgte om at blive fritaget for afgift grundet misvækst i 1658. Han fik nedsat afgiften med 3 tønder havre og 2 skæpper.  Han var gift 4 gange. Den første kone fik han vist ingen børn med. Det har nok været en ældre dame, som han har giftet sig til gården med. Han fik 2 døtre med nr. 2 Maren Madsdatter: Sinde og Maren. Maren Madsdatter døde før 1648. Oluf fik mindst 5 børn med de 2 sidste koner.

Han døde i 1684, og datteren Marens søn, Bo Mortensen, blev den næste fæster på Højgård eller gård nr. 1. Han var født på gård nr. 7 i Sønder Mern. Hans farfar var Laurits Lerche på Høfdingshus. Bo var gift med Birthe Jensdatter.

Efter Lercheslægten

I 1720 døde Bo Mortensen og Birthe Jensdatter giftede sig med Ole Poulsen Foged, der er en af de 3 mænd, der synede alle gårde og huse i 2. halve distrikt af Vordingborg Ryttergods. Bo og Birthe havde 5 sønner. 3 af dem blev gårdmænd i Viemose, og deres 3 døtre blev gård-mandskoner; men alle 3 døtre var døde, da moderen døde i 1755. Ole Poulsen gik på aftægt samme år og var på aftægt i 17 år.

Fæstet blev overtaget af Hans Jørgensen, søn af gårdmand Jørgen Jensen i Viemose. Han havde den til 1779, hvor han gik på aftægt enten på Højgård eller hos datteren på Kringlebæk.

Lillienskjold

Lillienskjold havde i 1774 købt Høvdingsgaard (Høfdingshus) og dermed også Sageby og Højgård. Rasmus Olsen, der blev ny fæster i 1779, havde ellers fæstet Engvejgård i Kindvig; men Højgård må jo have været en bedre gård. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 og han døde i 1792. Enken Karen Madsdatter fortsatte med sønnen Mads Rasmussen som medhjælper.

Mads Rasmussen blev i 1795 gift med Maren Jensdatter og overtog fæstet; men da han døde i 1817, fortsatte hun til sønnen Jens Madsen kunne overtage den i 1823. Han var fæster til 1862, hvor han gik på aftægt, og hans søn Mads Jensen købte Højgård til arvefæste. Da han døde i 1897, havde enken den til hendes søn Lars Jensen overtog den i 1898.

Han var gift med Maren Kirstine Larsen fra Kringlebæk, der også ligger i Sageby. Han overtog gården til selveje i ca. 1915. Da han døde i 1926 overtog Maren Kirstine den; men hun solgte den i 1933 til Lars Larsen og hustruen Anna, der var datter af forvalterassistenten på Mern Saftstation Hans Peter Hemmingsen.

Sønnen Helge Larsen købte gården i 1968 og byggede nyt stuehus i 1973. Han var ikke gift og havde ikke nogen børn. Han udarbejdede en omfattende anetavle, der ligger på Lokalarkivet i Langebæk. Han flyttede til Vordingborg, da han solgte gården til:

Bente og Thomas Kirchheiner Johansen i 1984. De byggede til stuehuset i 1995 og solgte jorden til en nabo i 1998. Bente kommer fra Keldbylille på Møn og Thomas fra Langebæk.  De har børnene Henrik, Johnny, Dennis og Annika.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks notater, Gunner Kirchheiner Johansens notater og Lars Skovvangs Aneopslag som kilde.

Gunner Kirchheiner Johansen, der er farfar til Thomas K. Johansen, har et omfattende lokal-historisk og slægtshistorisk materiale liggende på Lokalarkivet i Langebæk. Han har udarbejdet det sammen med sin fætter Rasmus Jensen, der var læge på Fejø.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.