Tegning af Ellen Valentin
Ambækgård ligger Ambæk Mark 9, 4720 Præstø. Den ejes af Hans Rasmussen og har matrikel nr. 6 i Ambæk.
-
I 1797 blev den flyttet ud på Ambæk Mark fra Ambæk by af Johan Pedersen. Der havde vist nok været en anden, der først har prøvet at dyrke den op, eller også har han bare været lidt længe om at dyrke den op. Udskiftningen foregik i 1793; men det har været et hårdt job at rydde træer og sten ude i og ved Østerskoven, der var overdrevsjord. Han havde måske også bare haft 4 år til at rydde det værste.
I 1659 brændte svenskerne 6 af Ambæks 8 gårde af. De blev alle bygget op igen. Der blev endda bygget 2 halvgårde ekstra. Jungshoved Slot var også ødelagt; men det blev aldrig genopført. Amtmanden og lensmanden Christoffer Parsberg stoppede i 1665. Så blev amtet nedlagt, og lagt ind under Vordingborg Amt. Så sent som i 1714 lå der byggematerialer til et nyt slot; men det blev aldrig genopført. Det var en af grundene til, at Jungshoveds bønder blev fritaget for hoveri. De fik endda lov til at forpagte hovedgårdsjorden.
Det var Prins Jørgens Gods 1673-1714, Vordingborg Ryttergods 1715-61 og 1761 blev det igen Jungshoved Gods, som var ejet af von Brockenhuus, der samtidig købte Nysø og Oremands-gaard. Brockenhuus indførte ikke rigtig hoveri; men de måtte dels betale hoveripenge og dels foretage 50 køreture hver til Præstø eller Nysø uden beregning. Til gengæld fik de 1 læs brænde.
Ambæk
Der lå 4 gårde inde i midten af Ambæk by, der blev nedlagt. I 1787 hed gårdmændene Jens Peersen, Hans Pedersen, Rasmus Christensen og Anders Peersen. En af gårdene havde tidligere været fæstet i mere end 60 år af en lærd bonde, Gabriel Hansen Krogh. Han døde i 1774 96 år gammel. Han havde da været på aftægt i 4 år.
Der kom til at bo 8 husmænd i disse 4 gårde. Ambækgårds hjemsted lå på Egebjergvej 17. Der lå en gård i hver ende af den nuværende lade. Ambækgård var sandsynligvis den østligste. Husmandsstedet fik matr. nr. 12 og jorden matr. nr.17h. Det blev ikke flyttet ud; men nedlagt i 1933.
De 5 andre gårde fik halvdelen af Ambæk bys jorder. En fjerdedel tilfaldt Johan Pedersen og en fjerdedel blev delt mellem de 8 husmænd. En af disse flyttede hurtigt ud på marken. De andre kom lidt efter lidt. Nogle gange byggede de en stald derude, og tog derud 2 gange om dagen for at malke. Der var vist nok kun 6, der nåede at flytte derud og bo.
Søbygaard var en syvende gård i Ambæk ved udskiftningen. Den lå ude på overdrevet. Der var bygget en stald allerede i 1726; men på det tidspunkt og frem til udskiftningen i 1793 gik vejen ud til den forbi Ambækgård fra vest. I 1793 var der 71 tdrl. Senere fik den indkørsel fra øst og der blev dyrket mere jord op, så den blev dobbelt så stor. I 1726 og frem til 1771 kan det have været den lærde bonde Gabriel Krogh, der har haft arvefæstejord på overdrevet ved siden af fæstegården i Ambæk.
Rasmus Nielsens familie gennem 200 år
I 1808 var det det Rasmus Nielsen fra Sværdborg, der havde overtaget matrikel nr. 6. Han mistede sin kone Anna Nielsdatter i 1827 og blev gift med Karen Hansdatter fra Sandvig. Han havde en gift søn, Lars Rasmussen boende fra 1833-45. Han var væver og flyttede så til København. Rasmus Nielsen døde i 1849. Karen fortsatte med stedsønnen Peder Rasmussen som bestyrer; men i 1860 var hendes egen søn Hans blevet bestyrer.
Selveje
Hans Rasmussen købte senere i 1860 gården til selveje, og han blev gift med Dorthea Christine Carstensen fra Udby på Møn; men hun døde i barselsseng i 1865, og han blev gift med hendes søster, Petra Bertholine Carstensen. Han havde fået 1 søn med Dorthea og 2 børn med Petra; men døde så i 1871. Børnene udvandrede senere til U.S.A. Samme år blev hun gift med Hans Johansen fra Øster Egesborg. Hans Johansen byggede i 1909 den nordvestlige længe med bryggers, stue, 2 kamre, garage og kornmagasin. Familien boede der i 1912, hvor det gamle stuehus blev revet ned, og det nuværende opført. Hans Johansen skriver i sin dagbog: ”Kr. 7.789,15 øre har stuelængen kostet at bygge med i alt både Kardiner, Lamper, Kakkelovn, Komfur m.m.”
De fik 5 børn. Det blev deres datter og svigersøn Helga Kristine og Hans Chr. Johansen (født Hansen)fra Havrebjerg ved Slagelse, der først bestyrede og senere overtog gården i 1918. Hans Chr. Johansen blev sognefoged i 1929 efter Poul Andersen Ambæk og var det til sin død i 1960.
Christian og Kristine fik fire børn Hans, Erna Bertholine, Sigurd og Gudrun. Hans blev gift med Lis og blev Taxachauffør i København og fik en søn og to døtre. Sigurd blev gift med Vibeke og blev grosserer i Parfumeri i Præstø og Vordingborg. De fik en søn. Gudrun blev gift med vognmand Poul Pedersen, Allerslev. De fik 2 sønner. Poul Anker overtog vognmandsforretningen.
Erna blev gift med Hemming Holger Rasmussen Bøget i 1938. De bestyrede gården fra 1938 til de overtog den i 1952 og drev den som alsidigt landbrug til Holger døde i 1969, hvor Erna bortforpagtede jorden. Holger blev sognefoged efter Chr. Johansens død og er det, til hvervet nedlægges. Holger og Erna fik 4 børn: Tove, Jørgen, Kirsten og Hans. Tove bliver gift med Ib Larsen fra Mern. Jørgen dør inden han bliver et år. Kirsten bliver gift med Ebbe Kjær Larsen fra Allerslev. Hans bliver gift med Bente fra Præstø i 1971.
Hans blev agronom i 1972, og familien tog samme år til Swaziland i det sydlige Afrika. De var der i 3 år på et FAO projekt. Fra 1975 til 2010 arbejdede Hans i plantebeskyttelsesbranchen, mest som produktchef. Bente var kontorassistent og skolesekretær til 2008. Hans og Bente købte Ambækgård i 1984. De driver den som fritidsplanteavlsbrug.
I 1990 tilkøbte de naboejendommen Bakkegården og i 1991 yderligere 5 ha, der tidligere er sammenlagt af 3 af de udflyttede husmandsbrug. Det nuværende areal udgør 67 ha, hvoraf godt 50 ha er under plov.
Fra 2011 er agerjorden bortforpagtet. Bente og Hans har to sønner, Christian og Henrik. Christian er agronom og teamleder i Telia. Han er gift med Rebecca, og de har børnene Cecilie, Mikkel og Kamille. Henrik er produktionsingeniør i Novo. Han er gift med Claudia, og de har børnene William, Katarina og Natalie.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med folketællinger og tingbøger som kilde.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt