Copyright © Mern-by.dk
Tegning af Ellen Valentin
Langebækgaard ejes af Niels Brüel.
Den er oprettet i 1774. Store dele af den hørte indtil da til Vordingborg Ryttergods, der blev solgt på auktion i 1774. Det blev delt op i 12 godser. derudover var der noget separat gods, der blev solgt i småbidder. Det meste af dette blev samlet i 2 mindre godser: Langebækgaard og Stensbygaard. Langebækgaard eller Langebæk Mølle, Søvænget og Nørrevænge blev købt af kaptajn Chr. Moritz v. Fridenreich.
Langebæk Mølle var en vandmølle, der havde ligget der i flere hundrede år. Den havde været i privat eje, hvorfor den ikke havde været med i jordebogsregnskaberne. Men omkring 1630 var den ejet af Knud Møller. Han overdrog den i 1635 til sønnen Peder Knudsen Møller, der havde den til 1655.
Fra 1655 og de følgende år under svenskekrigene havde Morten Pedersen Børring møllen. Svenskerne hærgede meget; men mange gravede deres arvesølv og kobberkedler ned i skovene. Da Morten Børring døde i 1677, tog det skifteforvalterne 15 dage og nætter, at gøre boet op. En møller på den tid måtte ofte give kredit i lang tid og tog dermed pant af kunderne. Det kunne være kobberkedler og arvesølv. Det skulle også gøres op.
Det var broderen Laurs Pedersen Børring, der overtog møllen og havde den til 1702. Hele eller dele af møllen. var ejet af Dommel, der solgte til Saxenskjold i 1701. Men nogenlunde samtidig startede Henrik V. Cronberg en Manufakturmølle eller Leemølle længere nede ad Møllebækken. Det var en fabrik, der fremstillede leer til høstredskaber og andre landbrugsredskaber. De blev banket ud med en stampemølle, der var en lodret bjælke med tapper på. Den blev drevet af bækken og et vandhjul, så den kunne stå og banke jern og andre ting flade. Fabrikken kunne selvfølgelig også slibe redskaberne. Henrik Cronberg døde i 1731. Sønnen Johan overtog fabrikken, men det gik ham ikke så godt, så efter 12 år opgav han den helt. Stampemøllen har givet navn til Stampebakken og Stampeskoven.
Der var 5 forskellige møller ned langs Møllebækken. Det er svært at sige om det var samme ejer/bruger eller forskellige; men det krævede i hvert fald et vist samarbejde, at udnytte det samme vand 5 gange. Niels Knag havde frem til 1719 en af møllerne, som han solgte til Jens Martinussen, hvis bo solgte til Oluf Larsen i 1735.
I 1740 var Langebæk Mølle den næststørste i Sydsjælland efter Mogenstrup Mølle. Der var 4 kværne, så der var i hvert fald både gryn- og sigtemølle. Der har været 5 møller i alt ned langs bækken. Den sidste var øst for Langebækgade. Den lå i Petergaards skov; men var i 1807 tilskødet Langebæk(gaard)s Mølle og var det også i grev Holsteins tid.
Langebækgaard
Den opstod i 1774, da Moritz Fridenreich købte møllesøen og arealerne op til den. Om han har fået alle møllerne med er lidt svært at afgøre. Han var husejer i Langebæk allerede i 1771. I 1787 var Langebækgaard overtaget af Hr. oberst Clausen; men han boede ikke i Langebæk. Samme år var Ole Hammer mølleforpagter af en mølle i Langebæk. Der var 6 husmænd og et par møllersvende beskæftiget ved møllerne.
Møllegården med 6 husmænd ejes i 1801 af Nicolai Henriksen. Den må være identisk med Langebækgaard, da denne ikke er nævnt i folketællingerne(FT) i 1801 og 1834. I 34 var C. A. Rønne mølleforpagter stadig med 6 husmænd. Samme år var der også en møllebygger Holger H. Møller i Langebæk. Han havde muligvis begyndt at bygge en vindmølle øst for Langebæk til afløsning for den østlige vandmølle.
Det er sandsynligvis den mølle Kirchheinerfamilien købte i 1844. I 1850-erne byggede Jacob Kirchheiner, der var møllebygger Kirchheinermøllen. Broderen Thorwald Benedict K. overtog den i 1862 og dennes søn Emil i 1914 og sønnesøn Georg Emil K. i 1928.
Møller Andreas Theil købte Langebækgaard i 1839, og han overtog mølledriften med 4 møllersvende og 2 landvæsenselever. Møller Theil havde i 1849 også købt den østlige vandmølle, der lå i Petergaards skov, og den blev i 1859 solgt videre til Holstein.
I 1859 købte Ludvig Holsteins far Greve Chr. J. E. Holstein Langebækgaard. Han var søn fra Holsteinsborg, et af tidens førende landbrug. Mølledriften blev droslet ned og landbrugsdriften opprioriteret. Det var vindmølledrift, der var det rigtige i tiden. De store møllesøer blev afløst af ager. Der kom også en vindmølle på Langebækgaard. Til møllen hørte også bageri i lighed med Kirchheinermøllen, så der begge steder var både mølleri og bageri. Mølleren og bageren på Vindmøllen på Langebækgaard hed begge Valsted, far og søn.
Ludvig Holstein var født på Langebækgaard. Han skrev i 1915 ” Det lysner over agres felt”, hvor han blandt andet mindes sin barndom ved Møllebækken i linjen.” Bækken ved min faders gaard”. Han skrev også ” Det er i dag et vejr. Et solskinsvejr”.
Men i 1876 flyttede Greven og Ludvig Holstein til Valby, og Nobel-familien, der havde tobaksfabrik i Nykøbing F. og København havde købt Langebækgaard. Der blev bygget ny hovedbygning. Flere af søerne blev først nu dyrket op. Men det kneb med, at Nobelfamilien rigtig kunne nyde deres nye hovedbygning, da fruen blev syg og ikke kom til at bo der ret meget.
1891 havde Falck-familien overtaget gården. Over hoveddøren havde de sat deres initialer: 2 F-er, der læner sig mod hinanden; men Falck- familien havde også problemer. I 1901-12 er det enkefru Falck, der er ejer.
I FT 1916 var Johannes Vilhelm Hansen ejer med sønnen J Gorrisen Hansen som forvalter. I FT 1916 var der også 3 polske husmandsfamilier på Langebækgaard: Ignaz Rzepa, Anton Thereskowitz og Wladimir Wuisouiki. De og deres koner havde været polske sæsonarbejdere, da 1. verdenskrig brød ud i 1914. De kunne ikke komme hjem til Polen; men måtte blive i Danmark, så længe krigen varede. Mange af disse familier i sukkerroeegnene blev efterfølgende, og de blev danske statsborgere. De havde en lille egenart. De var katolikker, og det er disse familier stadig i stort tal.
I de følgende år er der en del ejere på Langebækgaard:
1916: Konsul Hans Gundersen Rasmussen (sønnen Niels Gundersen Rasmussen er forvalter).
1920: Svigerdatteren Else Rasmussen m. 2 små børn (broder Jørgen Schrøder er forvalter).
1924: Proprietær Nielsen Høegh. Er der stadig i 1935.
1942: generalkonsul K.M. Widding.
Nymann-Jørgensen, forpagter, boede i møllehuset . Widdings enke F.K. Widding var ejer 1950-52, og Charles Christensen Skuderløse senere Tærø havde den en kort overgang.
Det var et A/S der overtog gården i 1956, med købmand Jens Andersen i spidsen. Det havde relation til Nafta-benzin i Nykøbing. Jens Andersen boede på Langebækgaard med Knuthsen som bestyrer i Møllehuset. Der blev bygget svinestalde i 1972.
Jens Galskjøt købte gården i 1981. Både han og hans kone Anette Galskjøt er Cand. Mag. Hun underviste på Køge Gymnasium. I starten var han vikar på gymnasiet indtil han etablerede fiskehavbrug ved Sortsø. Han solgte i 1994 til Niels Brüel og blev gymnasielærer på Vordingborg Gymnasium.
Landskabshaven
Niels Brüel overtog gården og igangsatte en omfattende restaurering af bygninger, park og skov. Parken som i sin nuværende form formentlig blev anlagt af familien Nobel, er gendigtet som en engelsk landskabshave i victoriansk stil. Parken er åben for offentligheden nogle weekender hver sommer.
Driftsbygningerne er blevet istandsat og ombygget til, at huse de funktioner, der er nødvendige for moderne planteavlsbedrift som maskinhus, værksted og korntørreri. I sidefløjen i gården er indrettet kontorer og et lille galleri, der fungerer som cafe` i forbindelse med haveåbningerne.
Foruden Niels Brüel bor også sønnen Anders Brüel med sin familie på gården. Gården er på 135 ha ager og 17 ha skov.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Holger Munks notater og Gunnar Kirchheiner Johansens notater som kilde.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt.