Tegning af Ellen Valentin
Bjerremarksgaarden ejes af Jesper Popp. Gården ligger godt 3 km nord for Vordingborg tilbagetrukket fra landevejen. Den har matr. nr. 1aa mfl. Bjerremarken. Det er en skovejendom med en omtumlet historie.
Ved udmatrikuleringen i 1806 var Bjerremarken græsgang for Kastrup by. Der var malkeplads midt på arealet, hvor malkepigerne kom ud 2 gange daglig for, at malke køerne. Ornebjerg by ligger ellers nærmere; men de havde deres egen græsgang på overdrevet Vraa.
Bjerremarken blev hovedgårdsjord under Iselinge Gods ved auktionen over Vordingborg Ryttergods i 1774. Den var en af parcellerne i auktionsmaterialet og strakte sig næsten helt ind til, hvor Iselingen blev placeret efter år 1800.
Jorden har været ejet af de danske konger fra Valdemar den Stores tid, det var ham, der byggede den første borg, og området har således hørt til Vordingborg Slot også før svenskekrigene. Før den tid har der også været bosætning på Bjerremarksgården. Ved gården er der fundet stenredskaber og i stuehusets vægge er der rester af egekæppe fra lerklinede vægge.
Neden for gården er der en dyb slugt som i tidens løb er fyldt op med tørv. Der er ingen tvivl om, at man har kunnet sejle ind fra Aunøfjord gennem Barmosen og Ørslevmoserne til Bjerremarken.
Prins Jørgen
I 1673 overtog Prins Jørgen Vordingborg Gods og Slottet og kaldte det Prins Jørgens Gods. Han byggede Prins Jørgens Slot på slotsbanken og indførte en del landbrugsreformer og skov-reformer.
I Stensby Birks Tingbog d. 10/8 1688 kan læses:
Efter kongelig forordning på Prins Jørgens foranstaltning blev tænkt på Skovympning. Der blev anlagt planteskoler, hvor nye træer til skovenes fremvækst og tilplantning kunne opelskes.
Samtidig blev sørget for, at slotsheste og uringede svin holdtes borte fra skovene.
På prinsens gods ikke langt fra slottet, blev udset 2 sådanne steder til slige plantehaver.
Nemlig en lille ruin i Bjerremarken på Mønsterpladsen og en plads ved Kulsø på Stensved Overdrev nordvest for søen.
Mønsterpladsen i Bjerremarken er muligvis den samme som Kastrupbøndernes malkeplads.
Bjerremarken havde som område været udsat for en del ændringer under Vordingborg Ryttergods, der afløste Prins Jørgens Gods. Kastrup og Ornebjerg havde fælles overdrev på Bjerremarken og Vraa; men det blev delt mellem byerne ved udskiftningen. Selv om der skete en del omvæltninger, hørte det hele tiden til Vordingborg Landsogn.
I 1834 var der kommet en skovfogedbolig til. Skovfogeden hed Hans Jacobsen. Der var høje bøge- og egetræer nord for malkepladsen ud mod Ørslev Mose og i Djævlekrogen.
Bjerremarken var i 1839 frasolgt Iselingen og etableret som en skovejendom på 180 tdr. land af brødrene Konsul Staal og proprietær Jacob Staal til Aunø. Den bestod i følge optegnelse fra sogne præst i Mern D.D. Lütken af bøg og eg.
I 1874 er Bjerremarksgaarden i hvert fald opstået som selvstændig landejendom og købes af Edvard Møller, kornkøbmand i Vordingborg på det sted, hvor tidligere Sydsjællands Korn lå, og i dag Shelltanken ligger pa Algade 133, og Walter Krestensen, forpagter på Oregaard under Rosenfeldt. De havde Christian Durup som bestyrer af landbruget, og skovfoged Søren Andersen, der tog sig af skovbruget.
Det kan være i den periode, at der, som overleveringen siger, har været en vandmølle i bækken, der løber ud i Næs å. Ejerne udsteder sandsynligvis i forbindelse med afhændelsen af gården en panteobligation på 20.000 kr. til Creditkassen for Land-eiendomme i Østifterne (det der i dag hedder Nykredit) den er håndskreven og stempler med 32 kr. med påsatte stempler 1 kr. og 30 øre underskreven ”Brasen”.
Familien Hansen
Jacob Hansen og Kirsten Henriksen overtager gården i 1881 – ligeledes ved håndskrevet skøde. Kirsten Henriksen stammer fra Græsbjerg, vist nok fra gården ved navn Henrikseje. De bygger omkring 1910 Ejendommen Bjerremarksminde, der ligger tættere ved landevejen, og sælger jord fra for at få kapital til byggeriet.
I 1912 køber sønnen Hans P. Hansen gården. Her er skødet maskinskrevet. Det ser ud til, at det nu er en ren landbrugsejendom. Den er på 70 tdr., heraf er 50 ager og 19 eng og mose.
Djævlekrogen og Kallevad skov hørte og hører i hvert fald ikke med til Bjerremarksgaarden mere. I 1925 har Niels Chr. Nielsen købt Bjerremarksgaarden. H. P. Hansen har overtaget Bjerremarksminde.
Der er 3 tjenestefolk på hver ejendom. H. P. flytter ved sin pensionering før krigen til villaen Henrikseje på Københavnsvej i Vordingborg, hvor den nuværende ejers far Johannes Popp taler med ham først i halvtredserne, og får det originale håndskrevne skøde fra 1881, da Jacob Hansen køber gården. Der er et sagn om ”Bjerremarkssmanden” idet afdøde vinhandler Steffen Hansen fra Lorange vinhandel i Næstved som var barnefødt i Vordingborg fortæller, at drengene i Vordingborg ikke turde komme på gården, fordi de var bange for ”bjerremarksmanden.”
Der er før og under krigen forskellige ejere. Bl.a. Proprietær Poul Bendtsen. (Ikke ham fra Skaverup) Bendtsens datter Julie er i øvrigt med til at stifte spejderkorpset i Vordingborg. Nogle af disse ejer hele ejendommen, nogle ejer en del. Den sidste af disse er gårdejer. Senere ejendomshandler H. Chr. Jensen, der også har en gård i Guderup ved Næstved - vidst nok hans fædrene gård. Han køber ejendommene sammen med Christine Christensen, der er hans søster.
Disse udstykker en del af jorden til kolonihaver, det senere sommerhusområde kaldet Bjerge-marken.
Familien Popp
Skovfoged og godsforvalter Johannes Popp og hustru Lotte Popp køber Bjerremarksgården i 1948.
De er bosiddende og arbejder på Herregården Gunderslevholm nordvest for Næstved, Købet muliggøres bl.a. ved lån fra fruen på Gunderslevholm Marie Neergaard, der får lyst et pantebrev på 25.000 kr. i ejendommen til sikkerhed for lånet, samt lån fra familie og kreditforening - ligeledes Østifterne. Der hører efter tilkøb af den tilbageværende del af gården Bjerremarksminde i 1960 120 tdr land (66 ha), heraf ager 11 ha, skov 44 ha, eng 5,5 ha mose mm 5,5ha. Johannes Popp køber yderligere jord til gården.
Lotte og Johannes Popp planter i 50 èrne landbrugsjorden til med henblik på salg af nord-mannsgran juletræer, på den tid forlanger skovloven, at der på grund af tilplantningen lyses fredsskovdeklaration på det tilplantede, senere bliver det forbudt at have mere end 10 % af sin fredsskov tilplantet med juletræer.
I 1963 ombygges stuehuset på gården til den nuværende form og ejerne flytter fra Gunderslev-holm og bosætter sig på gården med deres to børn. Der er sparet op med træer i skoven, men i efterårsstormen i 1967 falder 90 % af ved massen i den gamle skov. Et tab, der gør, at Johannes Popp starter produktion af klumpplanter til haver, rafter og pæle samt senere en træskobundefabrik med op til i alt 12 mand ansat.
Produktionen stopper omkring 1993, hvor den sidste medarbejder går på pension som 70-årig, og det ikke mere er rentabelt. I perioden bliver det også dårligere at drive skovbrug. I 1950 er prisen for grantømmer 100 kr. og omkostningerne ved skovningen 10 kr. i dag er det fortjenesten, der er det lille beløb.
Sønnen advokat Jesper Popp overtager Bjerremarksgården i 1988. Han er advokat i Vordingborg, men fortsætter produktionen af raftehegn, indtil de sidste to folk, der var ansat på gården Egon Hansen, Mern og Karl Åge Sørensen, Ornebjerg - begge landmænd - går på pension. Derefter produceres kun træ i skoven og ikke mindst juletræer, som stadig sælges detail fra gården hver december, en tradition der startedes af familien Popp i julen 1964.
Jesper Popp har yderligere tilkøbt jord til gården, herunder Kallevad Skov, således at der i dag er et jordtilliggende på 118 ha (ager 41 ha, skov 60 ha, eng og mose 17 ha ).
Jesper Popp er gift med Nanna Popp, de har to børn Matias og Stine, der begge er under uddannelse. Fra Bjerremarksgården driver ejerne nu ligeledes en advokatforretning med kun to ansatte nemlig dem selv.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen.
Kilde: Holger Munks notater, skøder og folketællinger. Større gårde og skove, Krak. Sognepræst D.D. Lütkens beskrivelse af Præstø Amt fra 1839, genudgivet af Historisk samfund for Præstø amt.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt