Bøgedalsgård i Øen Skovhuse ved Præstø Skovhusevej 39 ejes af Mette Jørgensen og Bo Grubov. Den har matr. nr. 4a og ligger ud til Præstø Fjord ved Herskabets Egehoved med udsigt til øen Maderne.

Egehoved og Maderne

Fra gammel tid var Herskabets Egehoved græsgang for Nysø. Ved siden af ligger Bøndernes Egehoved, der blev brugt til græsgang af de omliggende bønder. Der er lavvandet mellem Egehoved og Maderne. Somme tider gik køerne selv fra det ene sted til det andet. Specielt når køerne eller kvierne skulle hjem fra Maderne, blev de trukket hele vejen fra Maderne, gennem vandet og dernæst Egehoved og hjem til gården.

For små 300 år siden havde Ambæk græsgang på Maderne og Roneklint på Egehoved; men Ryttergodset gav Ambæk lov til at få Egehoved, så de kunne nå hjem til aften, når de skulle have dyrene hjem, så måtte Roneklint tage til takke med Maderne, da Roneklint lå nærmere Maderne end Ambec, som Ambæk hed den gang.

I sit værk om Danmarks Store Øer skriver Acton Friis (1937) om Egehovedhalvøen, der græsses af løse kreaturer, og betegner stedet ”som noget af det mest romantiske, man kan tænke sig”.
Der er mange hvidtjørne på Egehoved. For 20-30 år siden da der var mange kreaturer på græs, sørgede disse også for at studse hvidtjørnene, så det var en fantastisk flot park. Mange mennesker holdt pinsefrokost der i pinsen.

I dag afgræsses Egehoved og Maderne af sort Galloway.
Et par år var der også skuespil på Egehoved, bl. a. om henrettelsen af Balle-Lars og om Køben-havns bombardement under svenskekrigene.

Bøgedalsgården

Bøgedalsgården havde først hørt under Jungshoved Gods (endnu tidligere Jungshoved Len); men i 1673 blev det til Prins Jørgens Gods, da det blev overtaget af Prins Jørgen. I 1715 blev det Vordingborg Ryttergods, da det blev overtaget af Frederik d. 4., og godset skulle sørge for oprettelse og aflønning af hans rytterhær. I 1761 blev det igen Jungshoved Gods.

Den første kendte fæster var Peder Nielsen. Hans ældste søn Rasmus Pedersen blev født i Skovhuse i 1728. Peder Nielsen har på det tidspunkt enten boet i et hus ved Bøgedalsgården eller været halvgårdsmand på gården.

Udstykningskortet siger, at det gamle gårdnummer også var gård nr. 4; men i 1750 stod Niels Jacobsen endnu som fæster af gård nr. 4, så det tyder på, at de har haft hver sin halve gård i 1750.
I 1710 havde Niels Jacobsen halvdelen af gården, og hans far havde den anden halvdel. Det tyder på at Peder Nielsen var gået ind og overtaget den halvdel på et tidspunkt. Da Peders kone Maren Jensdatter døde i 1758, havde han overtaget hele gården, og i 1771 havde han afstået fæstet til Hans Larsen Bryde. På udstykningskortet er der navne som Rævevænge Agre, Gryde Agre og Krog Agre eksempler på gårdens marker.

Peders datter Karen Pedersdatter blev kone på nabogården gård nr. 2, Senere matr. nr. 5. Hun blev gift med Rasmus Olsen. Deres datter blev kone på en anden nabogård, gård nr. 2 i Ambæk. Hendes datter blev kone på en anden gård i Ambæk, Saxmosegaard. Familien bor der endnu.

Nysø overtog Jungshoved Gods i 1761. I 1787 døde Hans Larsen Bryde og hans datter og svigersøn Karen Hansdatter og Hans Larsen Egebjerg overtager Bøgedalsgård. I 1834 var Hans Egebjerg gået på aftægt og sønnen Lars Hansen havde overtaget fæstet.

Lars Hansen og hans kone Ellen Larsdatter, der var født i Kalvehave havde ingen børn; men de fik en plejesøn, Christian Christensen. Han var født på nabogården gård nr. 3 og Matr. nr. 3a på Skovhusevej 22. I 1870 er det fortsat Lars Hansen, der har gården med Christian Christensen som bestyrer. Den er sandsynligvis blevet selvstændig i 1870erne fra Nysø. I 1880 og 1890 var den vist nok ejet af Peter Olsen.

I 1898 overtog Lars Larsen og Maren Larsen fra Allerslev Bøgedalsgården. De var blevet gift i Allerslev i 1876. Sønnen Johannes Larsen blev i 1910 gift med Johanne Larsen fra Hammer. De overtog ved den lejlighed gården og Lars Larsen gik på aftægt. De havde den til 1946, hvor den blev overtaget af Poul Poulsen. Han havde den til 1949, hvor han overtog Jydegården i Lundegård.

Herluf Nielsen overtog Bøgedalsgården. Da Leisner i 1960 blev Fergusonforhandler i Vordingborg, blev han sælger for ham; men da han mistede sin kone i 1973, solgte han gården og flyttede til Kalvehave og solgte først Ferguson og senere gyllebeholdere af mærket Møntanken for Franks Beton på Møn. Det gjorde han længe efter han havde fået folkepension med det store problem, at han tjente for mange penge. Så de tog hele hans folkepension.

Bøgedalsgården blev købt af Erik Gøtzsche-Larsen, der var civilingeniør og havde arbejdet 8 år på Vestgrønland. Han havde også været ansat som ingeniør i kommunalt regi. Mens han havde gården var han medlem af Landboforeningens bestyrelse og formand for Regnskabs- og Driftsøkonomiudvalget.

I 1996 flyttede Erik Gøtzsche-Larsen og hans hustru Gerda Voss til Hillerød efter, at gården var solgt til agronom Mette Jørgensen og ingeniør Bo Grubov. De nuværende ejere bor på gården med deres børn Anders og Sofie. I en periode med gunstige tilskudsordninger har både højjord og enge været drevet med kødkvæg – sort Galloway - til glæde og gavn for både naboer og naturrigdom. Da tilskuddene endnu engang blev lavet om og afgræsning ikke var rentabel, ble hegnene fjernet. Højjorden er nu forpagtet ud til Carsten Stoltze, Lundemosegaard, Præstø.

Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med Jordebøger og Folketællinger som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt