Arne Johannessens gård på Skovhusegade nr. 13 har ikke altid ligget der, hvor den ligger nu.

Gårdene i Skovhuse har ellers altid ligget meget spredt, selv før udskiftningen. De lå der måske allerede under svenskekrigene. Dengang lå det meste af jorden nord for Skovhusegade, og der lå åbne arealer inde i Skovhuseskoven. Gårdenes dyrkede arealer lå spredt inde i skoven Syd for Skovhusegade lå før 1770 kun nogle enkelte huse. Stensved by, husene på Stampebakken, Stivænge, Skyttemarken og Kalvehaveskoven eksisterede slet ikke.

Arnes gård lå ca., der hvor den ligger nu. Under svenskekrigene lå den der også; men der lå en lille skov foran gården., så den lå lidt inde i skoven ligesom Kræmmermandens gård, som lå på den anden side af Kalvebjerg.

I 1642 hed fæsteren under Christian d. 4. Anders Pedersen. Han dør omkring 1656 og Peder Jensen overtager gården og enken, Mette Pedersdatter Børring født i Kalvehave. Hun havde 5 børn med Anders Pedersen og 4 med Peder Jensen. Denne dør ca. 1668, og enken gifter sig 3. gang med Bertel Jensen. De fæster senere gård i Skuderup.

Under svenskekrigene har de sikkert måttet forlade gården i16 uger på samme måde, som de gjorde på nabogården Ølebjerggård, hvor alt var ribbet, da de vendte tilbage.

Omkring 1670 overtager hendes datter af 1. ægteskab, Maren Pedersdatter og dennes mand, Hemming Davidsen gården. Maren er død og Hemming er flyttet til Allerslev i 1682.

Gården betegnes som øde, da Hans Jørgensen, der er kgl. Rytterbonde, overtager den. Han har den i hvert fald fra 1710 til 1729. Gården er 4-længet. Det er langt fra alle gårde, der er det. Det er en gård af middel størrelse; men stuehuset er kun på 4 fag, hvor mange er på 16 fag.

Sønnen Hans Hansen overtager den i 1732. I 1750 er han der stadig; men i 1762 er hans søn Peder Hansen fæster på gården. Han må en tur på træhesten ved Gåsetårnet i 1774. Der er19 bønder på egnen, der får forskellige domme ved ryttergodsets afslutning.
Halvdelen måtte afsone dommene den ene uge i februar, og den anden halvdel måtte gøre det ugen efter.
Fra 1774 er det Lilliendal, der ejer gårdene i Skovhuse. I 1781 bliver Peder H. gift 3. gang med Sidse Olsdatter. Da han dør i 1784 overtager Peder Jensen både enken og gården. Peder J. bliver også gift 3 gange., sidste gang med Ane Hansdatter, og da han dør i 1820 gifter Ane sig med Ole Hansen fra Kalvehave.

Ved udskiftningen af Schauwhuuse, som den hed før den tid, bliver det store overdrevs/ skovareal mellem Skovhusegade og Kalvehavelandevejen opdyrket, og agerjorden inde i skoven bliver plantet til. Omkring 1819 bliver gården flyttet over på den anden side af Skovhusegade ved Vådebjergskoven, og bliver kaldt Vådebjerggård.

I 1688-matriklen havde gården nr. 13. I den nye 1844-matrikel får Vådebjerggård nr. 11.

I1840-erne bliver stedsønnen Ole Pedersen og datteren Karen Marie Olesdatter gift med søskendeparret Maren Sørensdatter og Hans Sørensen fra den anden ende af Skovhuse (matr. nr. 5.) I 1850-erne bliver der mange børnebørn på de 2 gårde i Skovhuse, og Ole Pedersen går i gang med at bygge på den gamle gårdtomt fra 1819.

I 1857 flytter Ole Pedersen ind på sin nye gård matr. nr. 11. b. på Skovhusegade nr. 13., og søsteren og dobbeltsvogeren overtager Vådebjerggård (matr. nr. 11a.) efter forældrene, der går på aftægt. (den overtages senere af en søn Søren Hansen)

Da Ole P. dør i 1884 går Maren Sørensdatter på aftægt Datteren Elsebeth Sofie og hendes mand Rasmus Johannessen overtager gården som arvefæstere; men bliver ejere omkring 1900. Deres søn Karl Johannessen bliver forpagter i 1923 og ejer 1931. Han bliver også sognefoged; men bliver dræbt ved en trafikulykke i 1956.

Sønnen Arne Johannessen køber gården samtidig med at han bliver gift med Gerda fra Diersdal i Bakkebølle, som dog er død i 1995. De har børnene Bitten, Bjarne, Bente og Rene.

Vagn B. Nielsen, har skrevet historien med Holger Munks notater og Lilliendals afgiftsprotokoller som kilde

Historien har stået i Landbrugs-Nyt