Copyright © Mern-by.dk
Tegning af Ellen Valentin
Bakkegården i Viemose ved Kalvehave ligger på Viemosegade 106, og ejes af Niels og Jens Boye Andersen. Den har matr. nr. 15a, og i 1688-matriklen havde den gård nr. 5.
Da svenskekrigene var slut, og Parsberg ejede Jungshoved Gods i Jungshoved Amt i 1661, hed fæsteren på gård nr. 5 Ole Hemmingsen Stær. Viemose hørte på det tidspunkt sammen med Nyord og Balle til Jungshoved Amt.
Amtet blev i 1665 nedlagt og lagt ind under Vordingborg Amt.
Prins Jørgens Gods
I 1688 hvor Frederik den 3. s søn. Prins Jørgen havde overtaget godset, skiftede fæstet fra Hemming Andersen til Peder Nielsen Baad.
Fæsteren Rasmus Michelsen blev i 1708 gift med Birgitte Rasmusdatter. Ved afviklingen af Prins Jørgens Gods i 1719 var gården på 25 fag - ikke nogen stor gård; men der var en ret stor besætning på 6 heste og 4 køer.
Vordingborg Ryttergods
Birgitte Rasmusdatter døde i 1721. Året efter blev han gift med Niels Poulsens enke fra Tågeby; men han bliver i 1728 inderste hos halvbroderen, der også hedder Rasmus Michelsen; men med tilnavnet Dragon. Denne bliver samme år gift med Niels Poulsens datter.
Dragonen døde i 1733, og enken blev gift med Peder Nielsen. Han får udvidet gården fra 25 til 40 fag (1fag er ca. 1 ½ m.) i 1739, og den er i god stand.
Hasselskovene.
Viemosebønderne havde gode indtægter af hasselkæppe til smørdritler, samt af æble- og pæretræer, som Prins Jørgens gartnere havde lært dem. Lærdommen var hentet i England. De betalte sig fra hoveriet og havde lidt flere køer. De slap også let over kvægsygen, da de ikke skulle på hoveri på Lekkendegården og dermed tage smitten med hjem.
I skoven havde de æskulapslangen kaldet haslingen.
Brændevin
I 1757 kom forordningen om indsamling af brændevinspander, da bønderne ikke selv måtte brænde brændevin. I tiden frem til 1776 blev der indsamlet mange brændevinspander.
Inde i Vordingborg, Nyråd og Præstø blev der forhandlet meget brændevin af alle, der havde næringsbrev. Både skomageren, slagteren og bageren solgte brændevin.
Ægteskabskarrusellen
I 1741 blev Peder Nielsen gift 2. gang med Karen Andersdatter, og da han døde i 1763 går ægteskabskarusellen videre og hun blev gift med Ole Nielsen fra Søndre Viemose. Denne blev i 1790 gift med Ane Catrine Pedersdatter fra Petersværft.
Så kørte karrusellen en lille smule baglæns, for Peder Nielsens datter Bodil havde i mange år været pige på gården, og havde en søn med karlen Ole Hansen, der også stammede fra gården 50 år tidligere.
Ane Catrine, der var blevet enke for 3. gang drev gården videre med tjenestefolkene, da Ole Nielsen døde i 1794. I 1796 er Bodils søn Peder Olsen blevet gift med Ane Catrines datter af et tidligere ægteskab, Anna Svendsdatter.
Selveje
Ane Catrine fortsætter for bordenden til 1805, da Pe(de)r Olsen fik Kgl. skøde på gården og dermed blev selvejer. Den var på 43 tønderland og blev solgt for 1900 rigsdaler. Året efter døde Ane Catrine.
Da Vordingborg Ryttergods i 1774 blev solgt på auktion købte bondedrengen Peter Johansen, der i sin tid var løbet hjemmefra i Jungshoved, det 12. gods. Hans far var for øvrigt en polsk indvandrer Johan Klabovski.
Petersgård
Peter Johansen havde tjent penge som Kinafarer med eget skib under Det asiatiske Kompagni og havde i 1767 løst borgerbrev som grosserer til købet af det 12. gods, Kalvehavegården, som han omdøbte til Petersgård. Ved Peter Johansens død i 1798 købte Kongen Petersgård af hensyn til de gode skove og værftet Petersværft.
I 1805 solgte Kongen gårdene under Petersgård til selveje. Herunder også Bakkegården, der fik matr. nr. 15. I Peter Johansens tid havde Viemose matrikelmæssigt været delt op i Nørre og Sønder Viemose, og Bakkegården fik kortvarigt NV nr. 4.
Peter Johansens søn Therkel Johansen købte forøvrigt matr. nr. 18 i Kalvehave. Kongen beholdt skovene og Petersværft; men solgte i 1807 Petersgård Gods.
Peder Olsen ejede Bakkegården til sin død i 1842. Sønnen Ole Pedersen overtog den samme år.
Mordet på nabogården
I 1859 da Balle- Lars sad i cellen i Præstø og ventede på sin dødsdom blev der forøvet et mord på Bakkegårdens nabogård Kræmmergården. På gården boede Rasmus Andersen Kræmmer med sin 33 år yngre kone. Han tog til København som kræmmer og var ret velhavende; men meget nærig. Hun kunne næsten ikke få nogen penge til mad. Hun trøstede sig med brændevinsflasken og med karlen. Rasmus tævede hende med en kæp, da han påstod, at datteren ikke var hans. Konen lokkede karlen til at kværke Rasmus med livremmen.
De hængte ham op i et reb, som om han havde begået selvmord. Han blev da også lempet over kirkemuren og begravet et fjernt sted på kirkegården. Men det blev efterfølende opdaget at det var mord. Konen og karlen blev begge idømt dødsstraf; men blev begge benådet ved højesteret, da riget nærede stærk modvilje mod dødsstraf. Det blev ændret til livsvarigt tugthus.
Sognefogeden forpagtede gården og tog sig af børnene. Efter 16 år kom hun ud af tugthuset og solgte gården til sønnen. Hun kom selv på aftægt hos sønnen.
Bakkegården
Ved Ole Pedersens død i 1864 fortsatte hans enke Bodil Jensen, og hun blev gift med Jens Mortensen fra Langebæk. Han overtog gården og havde den til 1898. Han døde umiddelbart efter.
Den blev herefter købt af Carl Christian Hansen, gift med Johanne.
Sønnen Rasmus Peder Hansen overtog den i 1940. Carl og Johanne gik på aftægt med ret til 2 værelser, med rengøring og vedligeholdelse, og en god og kraftig kost. Ejeren skulle også bekoste aftægtsfolkenes begravelse. Carl døde i 1949, og Johanne døde i 1969 91 år gammel efter 71 år på gården.
Brodersønnen Preben Hansen overtog den i 1985. Han var ikke gift og var dyrepasser på Lindholm.
I 1995 brændte hele gården ned. Bygningerne var fra 1760. På en svinehusstolpe var indridset PNS(RJ) for Peder Nielsen. Nogle af bygningerne var nok fra udvidelsen i 1739.
Broderen tømrer Sten Hansen, der havde hjulpet Preben Hansen, overtog den ved arve-udlægsskøde ved dennes død i 1996. Der blev opført nyt maskinhus i 1997 og nyt stuehus i 1998. Den blev forpagtet ud. Sten Hansen bor på Skåningevej i Stensved og er gift med sygehjælper Jytte Hansen og har døtrene Bente og Merete. Hele familien har altid været meget jagtinteresseret, og Sten Hansen har da også beholdt jagten i en årrække, selv om han har solgt Bakkegården til:
Niels og Jens Boye Andersen i 2005. De ejer den i et I/S Fuglegården. Gården bebos af Niels Andersen og Jeannette Jensen, der er sygeplejestuderende. Den anden ejer og deltager i I/Set, hans far Jens Boye Andersen bor på Fuglegården i Bakkebølle. Mor/ kone Sonja Andersen er økonoma i ”Din private Kok”, der bespiser 4000 pensionister og beboere på bofællesskaber og plejehjem.
I/S Fuglegården udfører arbejde for Bregentved / Thurebyholm Landbrug, hvor Niels var elev.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med F. Vestergaard og Gunnar Johansens noter som kilde.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt
Da svenskekrigene var slut, og Parsberg ejede Jungshoved Gods i Jungshoved Amt i 1661, hed fæsteren på gård nr. 5 Ole Hemmingsen Stær. Viemose hørte på det tidspunkt sammen med Nyord og Balle til Jungshoved Amt.
Amtet blev i 1665 nedlagt og lagt ind under Vordingborg Amt.
Prins Jørgens Gods
I 1688 hvor Frederik den 3. s søn. Prins Jørgen havde overtaget godset, skiftede fæstet fra Hemming Andersen til Peder Nielsen Baad.
Fæsteren Rasmus Michelsen blev i 1708 gift med Birgitte Rasmusdatter. Ved afviklingen af Prins Jørgens Gods i 1719 var gården på 25 fag - ikke nogen stor gård; men der var en ret stor besætning på 6 heste og 4 køer.
Vordingborg Ryttergods
Birgitte Rasmusdatter døde i 1721. Året efter blev han gift med Niels Poulsens enke fra Tågeby; men han bliver i 1728 inderste hos halvbroderen, der også hedder Rasmus Michelsen; men med tilnavnet Dragon. Denne bliver samme år gift med Niels Poulsens datter.
Dragonen døde i 1733, og enken blev gift med Peder Nielsen. Han får udvidet gården fra 25 til 40 fag (1fag er ca. 1 ½ m.) i 1739, og den er i god stand.
Hasselskovene.
Viemosebønderne havde gode indtægter af hasselkæppe til smørdritler, samt af æble- og pæretræer, som Prins Jørgens gartnere havde lært dem. Lærdommen var hentet i England. De betalte sig fra hoveriet og havde lidt flere køer. De slap også let over kvægsygen, da de ikke skulle på hoveri på Lekkendegården og dermed tage smitten med hjem.
I skoven havde de æskulapslangen kaldet haslingen.
Brændevin
I 1757 kom forordningen om indsamling af brændevinspander, da bønderne ikke selv måtte brænde brændevin. I tiden frem til 1776 blev der indsamlet mange brændevinspander.
Inde i Vordingborg, Nyråd og Præstø blev der forhandlet meget brændevin af alle, der havde næringsbrev. Både skomageren, slagteren og bageren solgte brændevin.
Ægteskabskarrusellen
I 1741 blev Peder Nielsen gift 2. gang med Karen Andersdatter, og da han døde i 1763 går ægteskabskarusellen videre og hun blev gift med Ole Nielsen fra Søndre Viemose. Denne blev i 1790 gift med Ane Catrine Pedersdatter fra Petersværft.
Så kørte karrusellen en lille smule baglæns, for Peder Nielsens datter Bodil havde i mange år været pige på gården, og havde en søn med karlen Ole Hansen, der også stammede fra gården 50 år tidligere.
Ane Catrine, der var blevet enke for 3. gang drev gården videre med tjenestefolkene, da Ole Nielsen døde i 1794. I 1796 er Bodils søn Peder Olsen blevet gift med Ane Catrines datter af et tidligere ægteskab, Anna Svendsdatter.
Selveje
Ane Catrine fortsætter for bordenden til 1805, da Pe(de)r Olsen fik Kgl. skøde på gården og dermed blev selvejer. Den var på 43 tønderland og blev solgt for 1900 rigsdaler. Året efter døde Ane Catrine.
Da Vordingborg Ryttergods i 1774 blev solgt på auktion købte bondedrengen Peter Johansen, der i sin tid var løbet hjemmefra i Jungshoved, det 12. gods. Hans far var for øvrigt en polsk indvandrer Johan Klabovski.
Petersgård
Peter Johansen havde tjent penge som Kinafarer med eget skib under Det asiatiske Kompagni og havde i 1767 løst borgerbrev som grosserer til købet af det 12. gods, Kalvehavegården, som han omdøbte til Petersgård. Ved Peter Johansens død i 1798 købte Kongen Petersgård af hensyn til de gode skove og værftet Petersværft.
I 1805 solgte Kongen gårdene under Petersgård til selveje. Herunder også Bakkegården, der fik matr. nr. 15. I Peter Johansens tid havde Viemose matrikelmæssigt været delt op i Nørre og Sønder Viemose, og Bakkegården fik kortvarigt NV nr. 4.
Peter Johansens søn Therkel Johansen købte forøvrigt matr. nr. 18 i Kalvehave. Kongen beholdt skovene og Petersværft; men solgte i 1807 Petersgård Gods.
Peder Olsen ejede Bakkegården til sin død i 1842. Sønnen Ole Pedersen overtog den samme år.
Mordet på nabogården
I 1859 da Balle- Lars sad i cellen i Præstø og ventede på sin dødsdom blev der forøvet et mord på Bakkegårdens nabogård Kræmmergården. På gården boede Rasmus Andersen Kræmmer med sin 33 år yngre kone. Han tog til København som kræmmer og var ret velhavende; men meget nærig. Hun kunne næsten ikke få nogen penge til mad. Hun trøstede sig med brændevinsflasken og med karlen. Rasmus tævede hende med en kæp, da han påstod, at datteren ikke var hans. Konen lokkede karlen til at kværke Rasmus med livremmen.
De hængte ham op i et reb, som om han havde begået selvmord. Han blev da også lempet over kirkemuren og begravet et fjernt sted på kirkegården. Men det blev efterfølende opdaget at det var mord. Konen og karlen blev begge idømt dødsstraf; men blev begge benådet ved højesteret, da riget nærede stærk modvilje mod dødsstraf. Det blev ændret til livsvarigt tugthus.
Sognefogeden forpagtede gården og tog sig af børnene. Efter 16 år kom hun ud af tugthuset og solgte gården til sønnen. Hun kom selv på aftægt hos sønnen.
Bakkegården
Ved Ole Pedersens død i 1864 fortsatte hans enke Bodil Jensen, og hun blev gift med Jens Mortensen fra Langebæk. Han overtog gården og havde den til 1898. Han døde umiddelbart efter.
Den blev herefter købt af Carl Christian Hansen, gift med Johanne.
Sønnen Rasmus Peder Hansen overtog den i 1940. Carl og Johanne gik på aftægt med ret til 2 værelser, med rengøring og vedligeholdelse, og en god og kraftig kost. Ejeren skulle også bekoste aftægtsfolkenes begravelse. Carl døde i 1949, og Johanne døde i 1969 91 år gammel efter 71 år på gården.
Brodersønnen Preben Hansen overtog den i 1985. Han var ikke gift og var dyrepasser på Lindholm.
I 1995 brændte hele gården ned. Bygningerne var fra 1760. På en svinehusstolpe var indridset PNS(RJ) for Peder Nielsen. Nogle af bygningerne var nok fra udvidelsen i 1739.
Broderen tømrer Sten Hansen, der havde hjulpet Preben Hansen, overtog den ved arve-udlægsskøde ved dennes død i 1996. Der blev opført nyt maskinhus i 1997 og nyt stuehus i 1998. Den blev forpagtet ud. Sten Hansen bor på Skåningevej i Stensved og er gift med sygehjælper Jytte Hansen og har døtrene Bente og Merete. Hele familien har altid været meget jagtinteresseret, og Sten Hansen har da også beholdt jagten i en årrække, selv om han har solgt Bakkegården til:
Niels og Jens Boye Andersen i 2005. De ejer den i et I/S Fuglegården. Gården bebos af Niels Andersen og Jeannette Jensen, der er sygeplejestuderende. Den anden ejer og deltager i I/Set, hans far Jens Boye Andersen bor på Fuglegården i Bakkebølle. Mor/ kone Sonja Andersen er økonoma i ”Din private Kok”, der bespiser 4000 pensionister og beboere på bofællesskaber og plejehjem.
I/S Fuglegården udfører arbejde for Bregentved / Thurebyholm Landbrug, hvor Niels var elev.
Historien er skrevet af Vagn Boberg Nielsen med F. Vestergaard og Gunnar Johansens noter som kilde.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt
