Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Egevangsgård
Tegning af Ellen Valentin

Egevangsgård i Sandvig ved Mern ligger på Nordvej 23. Den ejes af Annelise og Mogens Petersen. Den har matrikel nr. 6.

I 1761 købte von Brockenhuus på Nysø, som han havde erhvervet samme år, også Oremands-gård Gods og Jungshoved Gods, da Kongen eller Danmark også dengang manglede penge.

Det var en del af kongens vildtbane, der dermed blev solgt. Sandvig var ikke blevet solgt i første omgang. Det var kun Allerslev Sogn, der var blevet solgt; men da kongen ikke ville af med sit gode jagtterræn ved Lekkende søerne, blev Ugledige by byttet ud med Sandvig og Tågeby i Mern Sogn. Dermed blev nogle vildtbane pæle flyttet ind i Mern Sogn, da vildtbanen nu var mindre.

Von Brockenhuus havde været kongens staldmester inden han købte de 3 godser, så enten må han have fået en god løn eller haft andre midler, eller måske begge dele.

Egevangsgård blev i 1767 fæstet af Esben Pedersen. Han havde sandsynligvis gård nr. 3 i den gamle 1688-matrikel. Det år flyttede Morten Hansen fra gård nr. 3 i Sandvig til Kræmmer-vængegård i Skovhuse i Ø. Egesborg Sogn. Morten Hansen havde afløst Jens Pedersen som fæster under Vordingborg Ryttergods.

Ved afviklingen af Prins Jørgens Gods i 1710 hed fæsteren på gård nr. 3 Enevold Rasmussen.

Egevangsgård

Esben Pedersen havde Egevangsgård fra 1767 til han døde i 1787, så overtog hans datter og svigersøn Ane Esbensdatter og Hans Tommesen den. Ane Esbensdatter døde i 1798 og Hans Tommesen blev gift med Anna Hansdatter. Hans Tommesens navn figurerede på udstyknings-kortet fra 1805. Han døde i 1827. Enken fortsatte til 1833, da sønnen Jens Hansen overtog den. Han var gift med Karen Rasmusdatter.

Stormfloden

I 1851 under den Slesvigske 3-årskrig blev Danmark og specielt Sandvig udsat for en stormflodskatastrofe- ikke at forveksle med den store stormflod i 1872. Pastor Rørdam har berettet om den i Rørdams Breve.

Det gik især ud over Egevangsgård og nabogården Rørholmgård, hvor Rasmus Jensen boede. De lave strandenge ud mod Bøgestrømmen blev oversvømmet og begravet i tang. Alle Sandvigs joller blev slået i stykker, og frugtskuden Amager forliste. En mand døde af kuldamp (kulilteforgiftning) på en jagt, der lå længere ude fra stranden.

Ved den store stormflod i november 1872 gik det igen hårdt ud over Sandvig. Det var ikke kun strandengene det gik ud over denne gang. Stormfloden tog også en god bid af lerklinten Børnehøjen. 2ha af ejendommens jord blev bortskyllet. Ved Kindvig Hoved, blev skibe kastet i land, huse blev oversvømmet til tagskægget og dyrene bortført af havet.

Men da var Jens Hansen død tidligere på året i 1872, og enken drev den videre med sønnen Jens Jensen som bestyrer.

Arvefæste.

Da Karen Rasmusdatter døde i 1874, blev Jens Jensen arvefæster og købte den dermed delvis fri af Oremandsgård. Han blev gift med Karen Marie Pedersen født på Baunegård i Kindvig; men hun døde af barselsfeber i 1883 fra 5 små børn under 7 år.

I 1888 overtog Karen Maries bror Jens Pedersen gården, og den ældste af børnene Jens Peder blev på gården i pleje hos morbroderen. Morbror blev gift med Maren Rasmussen fra Lilbygården i Kindvig. De byggede en ny Gård i 1889, en kampestenslænge blev bygget af kampestenene fra Børnehøjen af en bygmester fra Skibbinge, der huggede stenene til. Maren og Jens Pedersens initialer blev hugget ind i en kampesten ved porten.

I 1894 døde Jens Pedersen. Enken Maren fortsatte; men godsejerne havde tilsyneladende meget
svært ved at give adkomst til enker som arvefæstere. Der kom først skifteudskrift i 1920. I arvefæstet kom der til at stå en arvefæstekapital på 4000 kr., som ikke kunne opsiges af nogen af parterne.  Oremandsgård beholdt jagtretten i den periode.

1931 overtog Johannes Johansen født på Østerhøj i Kragevig Egevangsgård til selveje og indfriede beløbet. Han var gift med Anna Jensen fra Smørhullet i Mern. Maren Pedersen blev boende på gården som aftægtskone. Hun var enke i 62 år og døde i1956.

Peter Malberg kom i 1938 med sin gule cirkusvogn og ville leje en grund til den, så han kunne holde sommerferie i den. Det gjorde han så. Han havde den lige til sin død i 1965. Han fandt inspiration i lokalbefolkningen til sine roller i Morten Korck-film og Far til fire-film.

Aftægtskonen Maren lærte ham at én og éns i stedet for jeg og mit.

Peter Malberg kom ofte for sent til taxa og tog. En af de gange ville han skyde genvej hen over pigtrådshegnet, med det resultat, at han rev hul i sine bukser.

Fredningsmyndighederne.

Johannes Johansen døde i 1951. I 1949 var sønnen Mogens Johansen blevet gift med Ulla Pedersen fra øen Nyord. Han forpagtede gården af moderen. Fredningsmyndighederne kørte en ekspropriationssag om fredning af strandengene og lerklinterne. Det endte med, at Frednings-myndigheden eksproprierede hele ejendommen i 1966 og forpagtede den ud til Mogens Johansen.

I 1974 byggede han hus på den anden side af Sandvigvej nærmere stranden. Sønnen Henrik har bygget ved siden af. Den anden søn Jan har også hus i Sandvig. Stuehuset blev først lejet ud til kunstneren Bente Anthonsen, og dernæst til Jytte og Aage Bohn i 16 år.

Fredningsmyndigheden solgte i 1994 gården til Annelise og Mogens Petersen fra Øager i Lundby; men beholdt strandenge og lerklinter.

Annelise og Mogens Petersen fik i 1997 en forskønnelsespris for gården af Langebæk kommune. Den er nu på godt 13ha, hvoraf 10ha er forpagtet ud til Lars Greisgård Larsen i Sandvig. Der en offentlig sti hele vejen rundt om gårdens jord i forbindelse med Sjællandsleden. Besætningen på gården består af 2 shetlandsponyer og 10 stk. fedekvæg mest Hereford. Der er også en voliere med fugle.

De har børnene Helle fra 1960, Dorte 1964, Henrik 1965 og Morten fra 1973.

Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater og Oremandsgårds afgiftsprotokol som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.