Copyright © Mern-by.dk
Udover de 12 godser blev der udbudt noget separat gods. Hans Petersen, der var gift med Møller Mallings enke( Nygårds Mølle) havde købt Engelholm. Han købte også Stensby Mølle, Vestenbæk og Vrangsgaarde. De sidste for Mallings børns penge.
Vrangsgaarde nævnes også i 1539; men allerede i 1238 havde der fundet et vigtigt møde sted i Stensby på Vrangsgaardes jorder, hvor kong Valdemar Sejr mødtes med den tyske ridderorden og en pavelig udsending. Den pavelige udsending var medvirkende til, at Danmark fik Estland tilbage. Der er rester af et voldsted med voldgrav.
Det er fredet i 1905. Syd for voldstedet har der måske stået et lille kapel, idet der her står 4 egetræer nøjagtigt N.-S og Ø.-V.
Der var 3 Vrangsgaarde, hvoraf den ene kun var en halvgård. Senere blev den sidste kun til 1 hus.
Birkefogeden(-dommeren) for Stensby Birk boede på den største af Vrangsgaardene. Under svenskekrigene hed birkefogeden Laurids Olsen. Tingstedet lå sandsynligvis på Tingmarken lidt nord for Stensby Kirke. Det er en ung kirke i forhold til middelalderkirkerne. Den er bygget i 1891.
Svenskerne brændte tinghuset af, og man måtte holde birketing på bar mark på bakken i Bakkebølle, hvor Højgård ligger i dag, til der blev bygget nyt tinghus på Vrangsgaard.
Men Tinget blev som regel afholdt i det fri, inden for de 4 stokke, bjælker, der var lagt i en firkant.
Den kunstige sø havde oprindelig været en græsmark, hvor Stensby Møllebæk løb igennem. Det var Vrangsgaardbøndernes græsgang. Møllen havde på et tidspunkt fået det privilegium, at den måtte stemme vandet op. Betingelsen var at stigbordet blev trukket op til 3.maj, Valborgs dag (Kristi dag), hvor man festligholdt forårets komme.
Det var ikke altid mølleren overholdt datoen, men så måtte han en tur i retten. Det var jo birkefogeden, der var den forurettede. Birkefogeden måtte vige dommersædet til fordel af en af stokkemændene. Så måtte mølleren ellers se, at få hævet stigbordet. Han havde nok allerede hævet det inden retssagen.
1806 blev Vrangsgårdene lagt sammen og flyttet lidt nordpå.
I 1872 byggede H. Peter N. T. Malling Stensbygaard på sin nuværende plads, på rugmarken (en sandplet).
August Klein var arkitekt. Den hed dog Vrangsgaard frem til 1900.
Jorden fra møllen blev også lagt til, og møllen mistede sin betydning hen ad vejen.
Der er kun den gamle lade fra 1844 tilbage af bygningerne. Den ligger øst for Mallings Kløft.
Møllesøen blev nedlagt og bækken blev rørlagt.
Stensbygaard
Ejerne af Stensby Mølle og Stensbygaard:
Jacob Malling 1793 – 1824
“Enken Marie V. Neergaard” 1824 – 1831
Peter Neergaard Malling 1831 – 1868
Hans Peter Neergaard Terpager Malling 1868 – 1897
V.P.C. Bruun de Neergaard 1897 – 1906
P. M. Wessel 1906 – 1910
Goldschmidt 1910 – 1913
G. Re`e 1913 – 1923
A. Reimann 1923 – 1956
Stensbygaard A/S 1956 – .
I 1664 afløses Laurids Olsen af sønnen Laurids Lauridsen, og i 1682 af dennes søn Morten Lauridsen, der døde i 1699.
Hans enke, matrone(en finere dame) Ellen Nielsdatter blev gift med Peter Andersen Hammer, der overtog enke, Vrangsgaard og birkefogedembedet. Peder A. Hansen var søstersøn til Peder Frantzen Hammer, Vordingborgs Byfoged, der blev myrdet mortensaften 1681. Peder A. Hansen var karl hos Peder Frantzen på SkovvængegaardOrnebjerg på mordaftenen.
Peder A Hammer efterfulgtes af Jørgen Didriksen Fuglsang(senere afkortet til Fugl), før Stensby Birk blev nedlagt i 1732.
Livet fortsatte på Vrangsgaardene som almindelige fæstegårde under Vordingborg Ryttergods. Fuglfamilien fortsatte senere på Vrangsgaard.
Møllen
Willum Henriksen Møller residerede i 1671 på Stensby Mølle eller rettere møllerne. For der var 5 møller på stribe, og der var 2 kværne i hver mølle. Den øverste var sigtemøllen til mel til brød. Den næste var grynmøllen, og så kom stampemøllen og le’møllen, hvor man fremstillede leer til høst- maskiner.
Stampemøllen var en lodret bjælke med knaster, som møllehjulet kunne få fat i og lade bjælken stampe og banke. Den kunne banke metal og klæde ud.
Nærmere stranden var der savværk og teglværk.
De forskellige møller gav navne på Møllegårdens marker både dengang og nu. Marknavnene var opført på matrikelkortet fra 1801.
Willum Møllers søn, Willum Willumsen, var den næste møller på Stensby Mølle.
Fra 1720 – 1758 residerede Cronberg og Kirchmann- familierne på møllerne; men de enkelte møllere blev ikke så gamle, om det var melstøvet eller det fugtige klima, der tog livet af dem. Jørgen Kirchmann og Margrethe Krog fik 10 børn. 9 døde inden de blev 5 år, og den sidste døde som 15-årig.
Møllerdatteren Abelone Cronberg blev i 1758 gift med Laurids Madsen fra Hårlev, og i 1767 med Otto Jacobsen fra Mern Mølle. Han fik 500 rigsdaler for møllen i forbindelse med auktionen, og så tog han hjem til Mæhred(Mern) og overtog møllen der efter faderen.
I 1774 overtog Hans Petersen Møllegården sammen med Vrangsgaarde og Vestenbæk som fæstegårde, og det blev administreret fra Engelholm.
I 1793 skødede Hans Petersen det hele til sin stedsøn Jacob Malling, der var født på Nygårds Mølle i Vordingborg. Han havde haft den som fæste i nogle år. Jacob Malling havde den til sin død i 1824. Enken Marie V. Neergaard fortsatte til 1831 for sønnen Peter Neergaard Malling, hvorefter han overtog den. Han døde i 1868, og blev afløst af sønnen.
Stensby Mølle(rne) var en græsmølle, da den var afhængig af opstemmet vand i en kunstig sø med et stigbord. Stigbordet bestemte hvor meget vand, der kom til møllerne. Stigbordet var sikkert lukket om natten.
1872 blev der anlagt et fint haveanlæg ved en sø. Det er specielt efter 1923 suppleret med mange sjældne nordamerikanske nåletræer.
Reimann havde en meget fin besætning af Rød Dansk Malkerace og der blev udført mange forsøg til fremme af en god fodring og en høj mælkeydelse. Den blev desværre slået ned p.g.a. mund og klovesyge i 1966. 229 dyr blev slået ned.
I 2007 blev Stensby Møllebæk genåbnet i slynget form, som den havde været for mere end 200 år siden.
Møllesøen blev genetableret.
Det skete i et naturprojekt i samarbejde med Vordingborg kommune.
I dag er agerjorden forpagtet ud, hvorimod skovens drift, udlejning af huse samt salg af lam og pølser fra en lille fårebesætning fortsat ligger i eget regi.
Det er Alison og Niels Riegels, der står for driften og vedligeholdensen af det store og flotte anlæg.
Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater og Wikipedia som kilde.
Foto : Den gamle lade fra 1844
Foto : Stensbygaard hovedbygning, set fra haven.