Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Ravnegården
Tegning af Ellen Valentin

Ravnegården i Røstofte ejes af Susanne og Kim Røngaard og ligger på Røstofte Skovvej nr. 3. Den har Matrikel nr. 7. I den gamle 1688-matrikel havde den gård nr. 4.

Før den blev flyttet ud, lå den på Røstofte Skovvej nr.1, hvor Røstofte Maskinforretning ligger i dag.

I 1710 var det en trelænget gård med et stort stuehus. Der var 8 heste og 3 køer, en stor besætning på den tid.

Fæsteren hed Frantz Hansen. Han var først fæster under Prins Jørgens Gods, som efter at kongen havde overtaget godset, kaldte det Vordingborg Ryttergods. Hans Lyders var muligvis halvgårdsmand i 1724; men Frantz Hansen havde gården til 1739, hvor Hans Hemmesen overtog fæstet. Han havde det til 1760, hvor det overtages af Rasmus Andersen; men allerede i 1764 overtog Niels Olsen fæstet.

Niels Olsen var gift 2 gange, 2. gang 29/12 1769 med Kirsten Rasmusdatter, der i 1786 blev gift med Jørgen Andersen fra Sønder Mern. Han overtog fæstet ved Niels Olsens død. Niels Olsen var fæster både under ryttergodset, til det blev solgt på auktion i 1774, og efterfølgende Lilliendal der overtog Røstofte.

Det var Jørgen Andersen, der i 1792 underskrev hoverikontrakt med Lilliendal. Niels Olsens søn Ole Nielsen blev i 1799 gift med enken på Jungshavegård og overtog den som selvejerbonde. Jørgen Andersen døde i 1838, 79 år gammel; men var i 1829 blevet afløst af Hans Pedersen fra Faxinge som fæster. Han var enkemand på 29 år; men blev gift med Kirsten Larsen fra Stårby.

Sønnen Johan Hansen overtog fæstet i 1858, hvor han blev gift med Dorte Kirstine Hansen fra Tolstrupgården. Hans Pedersen gik på aftægt og døde i 1864. Kirsten Larsen døde først i 1875. Johan Hansen flyttede gården ud på sin nuværende plads, og købte den til arvefæste i 1878.

Udlængerne blev bygget af tilhuggede kampesten fra marken. Noget af jorden var overdrevsjord, så der var mange sten til byggematerialer.

Johan Hansen døde i 1914, 80 årgammel. Han havde overdraget gården til sønnen Niels Johansen Ravn et par år tidligere. Inden da var Niels gårdbestyrer, hvilket en ældre broder Peder havde været før ham. En yngre bror Lars blev gårdbestyrer, da Niels overtog arvefæstet., og de fik en husbestyrerinde fra Thy. Niels købte gården til endeligt selveje i 1918. Han blev senere gift med husbestyrerinden.

Niels Johansen Ravn solgte gården i 1946 til Holger Fugl Jacobsen; men da han døde året efter, blev det præstegårdsforpagteren fra Øster Egesborg Karl Larsen, der købte Ravnegården. Han var gift med Dagmar Petersen fra Lærkegården.

Karl Larsen var foregangsmand på mange måder. Han havde på præstegården fået Fordtraktor med et omkørende tærskeværk. Det kørte han også ud med efter at han havde overtaget Ravnegården. Under krigen blev der sat generator på traktoren. Han var formand for Ørslev Mejeri. Han havde Ravnegården til 1976, hvor han sælger den til datteren Anne Birthe Becharia, gift med Becharia, der var italiener.

I 1978 køber Olav Foged Olsen Ravnegård til samdrift med Bøgebjerggård. Han køber også Kattebjerg, der ligger på Ravnegården tæt ved gården. 60 % af ”bjerget” var imidlertid væk, da der havde været gravet grus i århundreder; men mest de seneste år. Olav blev tilbudt en pæn pose penge for de sidste 40 % til motorvejsbyggeriet, men sagde pænt nej tak, da han syntes, at det ville være at drive rovdrift på vort landskab og vor kulturhistorie.

Der var fundet skeletter i grusgraven igennem mange år, da det havde været begravelsesplads for de 2 jernalderhuse (fra år 200), der havde ligget lige vest for Kattebjerg. Der blev også fundet et halvt forarbejdet elgsdyrgevir. På Kattebjerg findes 70-80 sjældne planter.

”Kattebjerg” var fremme som forslag til navn til Langebæk Kommune i 1970.

Nord for Kattebjerg har Sydsjællands Museum udgravet en stenkistebrønd, et vandind-vindingsanlæg, som vist nok ikke er kendt fra andre steder. En af stenene er forsynet med flere skåltegn som frugtbarhedssymbol fra Bronzealderen. I nærheden af maskinforretningen blev der fundet 2 voldgrave med sodsværtede sten og træstykker. Det var opbygget på samme måde som voldgraven ved Dannevirke.

I 1983 købte Stig Jeppesen bygningerne til Ravnegård. 1987 købte Bjørn Olsen fra Norge den.

I februar 1991 overtog Susanne og Kim Røngaard Ravnegård; men da der ikke var jord til, lejede de et stykke jord, så de fik plads til får, kvier høns, kaniner, ænder, hunde og katte.

De har en voksen datter på 31 år, der bor i København, og så har de 3 plejebørn, 2 tvillinger på 12år og en på 10 år.

Vagn Boberg Nielsen har skrevet historien med Holger Munks notater, Olav Foged Olsens notater og Lilliendals Afgiftsprotokoller som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.