Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Strædehavegård
Tegning af Ellen Valentin

Strædehavegård, der ligger på Skovhusegade 51 ved Langebæk, ejes af Søren Krøjer Hansen og Belinda Hansen. Den har matr. nr.5. i Skovhuse. I 1688-matriklen havde den gård nr. 15.

Ved Prins Jørgens Gods` afvikling i 1710 var gården trelænget på 31 fag. Der var 4 heste og 2 køer.

Skovhusegårdene var matrikelsat meget lavt. Dermed skulle de ikke så meget på hoveri med så mange heste. Antallet af heste i byen var næsten kun det halve af det normale.

I 1710 hed fæsteren på gård nr. 15 Søren Rasmussen. Han blev nu fæster under Vordingborg Ryttergods. I 1721 overtog Hemming Ibsen den. Han bliver i 1725 gift med Walborre Sørens-datter, der sandsynligvis var datter af Søren Rasmussen.

Hendes forlover var ellers naboen Søren Christensen Rytter. Faderen Søren R. var sikkert for svagelig, da han var 82 år gammel.

Hemming Ibsen og Walborre Sørensdatter gik på aftægt på gården i1761, og overlod fæstet til sønnen Søren Hemmingsen, der var fæster til 1788 også efter 1774 da Lilliendal overtog gårdene i Skovhuse.

Da Walborre Sørensd. døde i 1780 flyttede Hemming Ibsen på aftægt i Vallebohuset hos datteren Anna Hemmingsd., der var kone på Vallebogården på det tidspunkt. Hemming døde i 1781.

Da Søren Hemmingsen gik på aftægt i 1788, flyttede han ind i Vallebohuset.

Den nye fæster, Søren Hansen, på gård nr. 15 skrev hoverikontrakt med Lilliendal i 1792. Da Søren Hansen døde i 1831 blev enken Elisabeth Nielsdatter gift med Niels Rasmussen, der havde den til 1869, hvor den havde fået matr. nr. 5.

Sønnen Rasmus Nielsen overtog den i 1869 og købte den til arvefæste(delvis selveje med en obligation til godset på ca. halvdelen) i 1880. Søren Hansens søn Hans Sørensen bliver gift med datteren Karen Marie Olesd. på Vådebjerggård og bliver arvefæster på den. Søren Hansens datter bliver gift med Karen Maries halvbroder Ole Pedersen og de overtog den halvdel af Vådebjerggård, der lå nord for Skovhusegade og blev til Skovhusegade nr. 13.

I 1906 var det igen en søn Niels Nielsen, der købte Strædehavegård.

På befrielsesdagen den 5. maj 1945 købte Aksel Nielsen den. Han kom fra Fyn. Hans søn Erik Nielsen var karl hos sin far. Han kom også ud at tjene, og etablerede sig senere som vognmand i Jungshoved. Som nybagt vognmand kørte han roerne til Stege Sukkerfabrik for sin far.

Da Jørgen Pedersen i 1959 overtog Strædehavegård fortsatte Erik Nielsen med at køre roerne til Stege for Jørgen Pedersen. Roerne var også årsag til et samarbejde med naboerne Frode Christensen og Georg Herløv. Da grønthøsteren kom frem, blev der et samarbejde mellem de 3 landmænd om høst af roetop. Dette udviklede sig videre til samarbejde om høst af roer og korn.

Jørgen Pedersen og hans hustru Inga har 2 børn, Leif og Laila. Udlængerne brændte i 1980.

I 1995 købte Søren Krøjer Hansen og Belinda Hansen gården. I forvejen havde de købt Christensminde på Skovhusegade 26 i 1985. Christensminde var udskilt af Pilegård i 1920. Ved mageskifte er de lagt sammen igen i 2005. I 1998 blev jorden til Skovhusegade 45, matr. nr. 3a tilkøbt. Den havde ellers været selvejergård fra før 1706. Da denne gårds ejer, Lars P. Børring døde i 1706 forærede enken den oblatæske, der stadig bruges til nadveren i Ø. Egesborg Kirke.

Søren Krøjer Hansen er faglært landmand fra Lyngby Landbrugsskole 1985, og Belinda Hansen er sygeplejerske. De har 3 børn, Jakob, Jesper og Louise.

Da Søren og Belinda overtog gården 1995, var der produktion af søer og smågrise. Nu er der slagtesvin samt ammekøer på hobbyniveau. Der er 54hektar til ejendommen. De er dyrket på traditionel vis med korn, raps og sukkerroer. Gennem årene er der plantet læhegn og remisser for vildtet. I efteråret 2008 påbegyndte de plantning af juletræer med henblik på salg. I 2009 blev der etableret en sø på 1000m2 i den nordlige mark mod Skovhuseskoven.

I de senere år er jorden dyrket via en pasningsaftale, og noget er bortforpagtet. Belinda og Søren har begge job uden for landbruget. De senere år er stuehuset blevet ombygget og forbedret.

Historien er skrevet af Vagn B Nielsen. Kilde Holger Munks notater og Lilliendals afgiftsprotokoller.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt  den 16.02.2010.