Tegning af Ellen Valentin
Ølebjerggård i Skovhuse ved Stensved ejes af Karen og Leif Ipsen. Den er på 12,4 ha.
I 1642 ejedes den af Øster Egesborg Kirke, og var fæstet af Søren Jensen Stiesen. I 1655 afløses han af Jacob Christoffersen, der sandsynligvis var hans svigersøn.
Da svenskerne i 1658 invaderede Sjælland, gik det hårdt ud over Skovhuse, hvor halvdelen af gårdene i lighed med halvdelen af gårdene i Røstofte, Ø. Egesborg, Lekkende og Udby blev brændt af, af svenskerne.
Om der skete noget med Jacob Christoffersens gård vides ikke; men han havde den, til han døde i 1682, hvor enken Maren Sørensdatter blev gift med Jens Poulsen.
Maren Sørensdatter dør i 1708, og manden Jens P. dør året efter. Den nye fæster Jacob Olsen blev vel nok den mest berømte mand i Øster Egesborg sogn nogensinde. Han var søn af Ole Hansen, der havde en anden gård i Skovhuse. Hans broder Hans Olsen havde også en gård i Skovhuse.
Jacob Olsen havde både nr. 4 og 6 i den gamle 1688-matrikel. Han blev udnævnt til skovfoged og slap for, at betale afgift af den halvdel, der ejedes af Vordingborg Ryttergods. Han havde selvfølgelig gratis brænde. Han havde en stor frugthave, hvor han høstede masser af frugt, som han solgte i Vordingborg og København. Han havde en stor bigård, hvor honningen var hans flydende guld. Jacob Olsen var meget socialt engageret. I 1750 brændte halvdelen af Præstø: i alt 45 ejendomme. Da lånte Jacob Olsen byen penge til genopbygningen. Hans 2 sønner lærte at læse og skrive. Det var der ikke ret mange, der kunne dengang. De blev begge regimentsskrivere, og administrerede Vordingborg Ryttergods (det meste af Sydsjælland).
Den ældste, bondedrengen Johannes Jacobsen fra Skovhuse, opnåede at blive ”Kongelig Majestæts Cansellie Raad.” Han døde imidlertid før Jacob Olsen; men han blev i 1761 afløst af broderen Børge Jacobsen.
Jacob Olsen var ofte indkaldt som dommer på Stensby Birketing, når birkefogeden var inhabil. Denne kunne ikke være dommer, hvis han havde procederet som anklager.
I 1759 holdt Jacob Olsen og hans kone Inger Joensdatter guldbryllup. Der var bl.a. en ceremoni i Ø. Egesborg Kirke, hvor guldbrudeparret sad på deres sædvanlige plads under præstetavlen og overfor prædikestolen.
Jacob Olsen døde på sin 53-års bryllupsdag, og Inger Joensdatter døde et halvt år senere. De blev begge begravet inde i Ø. Egesborg Kirke mellem præstetavlen og prædikestolen. Deres gravsten ligger der endnu, om end teksten er slidt af; men dog bevaret på skrift. Ved begravelsen blev der serveret en meget fin rødvin.
De oprettede et legat på 200 sletdaler til de fattige i sognet. Dette legat blev udbetalt i 200 år til inflationen havde udhulet det.
I 1761 overtager Johannes Jacobsens søn Mentz Jacobsen, gården. Han har den ved rytter-godsets salg i 1774; men i 1775 overtager Niels Larsen Stær den. Nu er det Lilliendal, der ejer den. Niels Larsen Stær dør i 1810 og enken Ane Margrethe Nielsdatter bliver gift med Peder Jensen, der tager navnet Stær. Han havde været tjenestekarl hos Ane M. og Niels Larsen. Deres søn Johannes Pedersen har den fra 1852 til 1906.
Sønnen Niels Johannessen køber den til selveje; men i 1916 sælger han halvdelen af jorden fra til broderen Rasmus Johannessen, der ejer nabogården. Samme år sælger han Ølebjerggård til Lars Larsen fra Viemose. Han er tømrer og ungkarl. Han bliver ret hurtigt gift med Johanne Olsen. De har gården i mere end 50 år, til sidst med sønnen Rudolf Larsen som bestyrer. I slutningen af 60-erne flytter de til Stensved, og Rudolf Larsen overtager gården.
I 1986 køber Karen og Leif Ipsen Ølebjerggård.
Rudolf Larsen bliver dog boende indtil 1987, hvor familien Ipsen kommer til Danmark efter 11 år på Grønland.
Foruden Leif og Karen består familien af Jakob, som i dag er bosiddende på Grønland, Jesper, som er bosiddende på Island, Naja som bor i Mern og Nana som bor i Gentofte.
I dag er 6,2 HA af ejendommens jord tilplantet med løvskov, og der etableres 1,1 HA søer.
Leif og Karen Ipsen har drevet fåreavl på ejendommen med 120 moderfår, i dag er der dog kun 11 tilbage, samt 2 Jyske heste.
Leif Ipsen driver fra ejendommen forretningen Skovhuse Fåregrej, som handler med landbrugs-udstyr samt salg og montering af hegn.
I 1844-matriklen har den nr. 10.
Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater og Lilliendals afgiftsprotokol som kilde.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt.