Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Brolæggergården
Tegning af Ellen Valentin

Brolæggergården i Røstofte ligger på Ørslevvej 241. Den ejes af brolægger Ole Jørgensen og Lene Mayland Jørgensen og har matr. nr. 6. I 1688- matriklen havde den gård nr. 3. I 1710 var det en trelænget gård med 6 heste og 1 ko.

Fæsteren hed Hans Ibsen. I 1719 da Prins Jørgens Gods var afviklet, og Vordingborg Ryttergods var etableret hed fæsteren Morten Lund.

Skovrideren Martin(Morten) Lund havde også Gård nr. 8, Jungshavegård. Jens Pedersen overtog fæstet i 1724, og det gik i 1733 videre til Jep Nielsen Hugger og i 1736 til Ingvor Thomsen.

 I 1754 fæstede Morten Pedersen den; men han døde ved juletid i1755 36 år gammel, og enken blev gift med Niels Boesen, der overtog fæstet.

Ved ryttergodsets afvikling i 1774 blev han fæster under Lilliendal; men i 1777 blev han daglejer, og fæstet overtages af Lars Hansen Bechmann fra Langebæk. Han blev gift med Anne Sofie Engel, Rødstoftegård, i december 1777; men hun døde i barselsseng samme måned. Han blev efterfølgende gift med Zidse Nielsdatter. Zidse Nielsdatter blev i 1794 efter Lars Hansen er død, gift med Niels Larsen, der overtager fæstet til sin død i 1817.

Niels Larsen er i mellemtiden blevet gift med Kirsten Nielsdatter, der nu blev gift med den nye fæster Jens Jeppesen fra Sværdborg. Han havde den til sin død i 1830.

I 1831 blev Lars Jacobsen fra Stårby ny fæster. Han mistede sin første kone i 1844, og blev gift 2. gang i 1844 med Karen Hansdatter. Han havde gården i fæste i 50 år, og efterfølges af datter og svigersøn Ane og Lars Jacobsen, der er bestyrere de sidste 10 år af svigerfaderens fæste. De købte den til arvefæste i 1880. Han var søn fra Askholm.

I 1872 brændte nabogården Teglgården. Den blev flyttet ud. Der skete ikke noget med denne gård selv om der kun var 1 meter imellem dem. Det siges, at det var nissen, der reddede den.

Lars Jacobsen døde i 1924. Ane fortsatte med barnebarnet Peter Rasmussen som gårdbestyrer. Det var faktisk meget tragisk. Ane og Lars Jacobsen havde 5 børn, 4 sønner og 1 datter. En af sønnerne døde som15-årig, samtidig døde svigersønnen fra 5 små børn. Den yngste af sønnerne Hans Christian Jacobsen var i 1918 medhjælper hjemme hos forældrene.

Det var det år første verdenskrig sluttede. Den sluttede med en meget alvorlig ting, ” Den spanske Syge”. Det siges, at det var den der knækkede tyskerne. De tyske tropper i skyttegravene blev først angrebet. Det knækkede dem; men de var ikke de eneste det gik udover. Ifølge Wikepedia døde op mod 50 millioner over hele verden af den spanske syge. I Danmark døde 14.000, deriblandt Hans Christian Jacobsen 23 år gammel i december 1918.

Han havde en broder Lars Jacobsen, der havde læst på Landbohøjskolen et par år; men havde standset sine studier og begyndt i politik. Han var radikal folketingskandidat i Præstøkredsen. Han kom nu hjem og hjalp forældrene på gården; men han var også blevet smittet med den spanske syge; men døde dog først i 1921.

Den spanske syge var en form for fugleinfluenza. Man havde ikke penicillin eller andre former for antibiotika til, at bekæmpe den med. Den angreb lungerne, og de syge tørstede ganske forfærdeligt.

Da Lars Jacobsen var død i 1924, blev barnebarnet Peter Rasmussen gårdbestyrer; men det var den 4. og sidste søn Peter Jacobsen, der havde en gård i Kongsted, der købte den til selveje i 1925; men han beholdt sin gård i Kongsted, og 1,5 år efter solgte han gården i Røstofte til Jens Peter Hansen fra Græsbjerg.

Ingeborg og Jens Peter Hansen havde den i den svære tid gennem 30-ernes krise og under 2. verdenskrig. De kaldte den Nyvejsgård. Deres søn Kurt Hansen overtog gården i begyndelsen af 60-erne. Han solgte den inden sin død i 1974 til Jens Peter Albrechtsen, der rev 2 længer ned og lavede nyt tag på de andre. Han beholdt jorden og lagde den til Askholm; men solgte selve ejendommen til anlægsgartner Harry Jensen i 1977. I 1980 solgtes den videre til Toftvang.

Lene Mayland J. og brolægger Ole Jim Jørgensen købte den i 1983. De købte den til beboelse og materialeoplag. De har sønnerne Bo Mayland J. og Ib Mayland J. De er begge brolæggere.

Familien gik i gang med at renovere gården i badeværelse, køkken, vinterhave og i 2003 en større tur, da alle bygningerne fik nyt tag. Haven er noget for sig. Dels er det en stor passion for Lene og brolæggerfamilien har da også lagt alle former for brobelægning.

De startede med at have heste, kalve, grise, geder, får, høns, hund og kat. I dag er der kun hunde, høns, fugle, parakitter og kanariefugle og en dam med fisk.

Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater, Lilliendals afgiftsprotokoller og Holger Fugl Jacobsens slægtsbog som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.